Skip to content

Vinterrejse – Afslutningskoncert med Simon Duus og Bjarke Mogensen

Vinterrejse - Afslutnings-koncert med Simon Duus og Bjarke Mogensen

Vinterrejse - Afslutningskoncert med Simon Duus og Bjarke Mogensen

Foto: Caroline Bittencourt

Søndag d. 28/8
16:00
Roskilde Gymnasium

Program:

Schubert: Vinterrejse (synges på dansk)

Medvirkende:

Simon Duus, basbaryton
Bjarke Mogensen, accordeon

Billetter:

Medlemmer af Schubert Selskabet får 50% rabat på denne koncert.

Medlem: 95,-
Normal: 190,-
Ung: 50,-

 

 

 

Winterreise:

Der findes næppe en mere ikonisk liedcyklus end Schuberts “Winterreise” – 24 sange med den ensomme vandrer som hovedperson.

Wilhelm Müller har skrevet teksterne som bringer os ud på en fodrejse gennem mørke og vinter. Vores fortæller er brudt op som følge af ulykkelig kærlighed og begiver sig nu formålsløst omkring, hjemsøgt af både de dejlige minder under lindetræet og de dystreste selvmordstanker.

Man hører i musikken både de glammende lænkehunde, kragen, oldingen og lirekassemanden.
Schubert forstod som ingen anden at lade klaveret agere værdig modpart til sangstemmen, idet det righoldige partitur skaber mangfoldige billeder under sangens dramatiske udtryk.

På Schubertiaden i år får vi en helt særlig udgave, idet det synges på dansk og klaveret er byttet ud med accordeon. Dette instrument vil i Bjarke Mogensens hånd til fulde kunne præsentere de mange forskellige klangfacetter og nuancerede akkompagnement som dette fantastiske værk fortjener.

De to solister Simon Duus og Bjarke Mogensen har begge opnået mange udmærkelser i deres musikerkarrierer og med denne opføresle af Winterreise er det første gang de skal lave et stort projekt sammen.

Schuberts “Vinterrejse” i dansk oversættelse v. Ole Klitgaard, udgivet på Museum Tusculanums Forlag (2001), efter aftale med arvingerne.

Simon Duus er uddannet på både Operaakademiet og solistklassen ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og han er i dag fast medlem af solistensemblet på Det Kgl. Teater. Af de mange priser, han har modtaget, kan nævnes Léonie Sonnings Musikfonds Stipendium, Reumert Talentpris i 2012, Det Danske Wagnerselskabs Bayreuthstipendium i 2013 og Aksel Schiøtz-prisen i 2017.

Accordeonist Bjarke Mogensen havde, som ganske ung, sin debut i en tv-udsendelse på ZDF som solist med München Symfonikerne, og sidenhen er han blevet en af de mest efterspurgte musikere på den klassiske musikscene. Mange husker nok Bjarke som vinder af DR’s klassiske musikkonkurrence “Spil for livet”, hvor han overraskede både seere og jury med sit usædvanlige instrument og musikerskab. Hans unikke beherskelse af accordeonet har siden bragt ham rundt i hele verden, hvor han har gæstet koncerthuse som Concertgebouw i Holland, Carnegie Hall i New York samt Barbican Hall i London.

Del denne nyhed med andre:

Koncert med Det danske Ungdomsensemble DUEN

Koncert med Det danske Ungdoms-ensemble DUEN

Koncert med Det danske Ungdomsensemble DUEN

Foto: Julia Severinsen

Lørdag d. 27/8
16.00
Roskilde Gymnasium

Program:

Sjostakovitj: Kammersymfoni op 110a
Edvard Grieg: Suite fra Holbergs tid, op. 40

Medvirkende:

Det danske Ungdomsensemble, DUEN
Dirigent: Morten Ryelund

Billetter:

Medlem: 75,-
Normal: 150,-
Ung: 50,-

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DUEN:

DUEN – Det danske Ungdomsensemble, består af 25 af landets mest talentfulde strygere i alderen 17-27 år. I spidsen står dirigent og kunstnerisk leder Morten Ryelund, og DUEN er kendt for at begejstre både publikum og anmeldere ved klassiske koncerter på et højt kunstnerisk plan.

De spiller i mange forskellige konstellationer, med et repertoire der spænder fra de store klassikere til nyskreven musik, og ved mere end hundrede koncerter i både ind- og udland, har ensemblet aktivt udbredt og formidlet klassisk musik, især til unge, siden de første toner klang i 2004.

Ensemblet samarbejder ofte med nogle af landets største klassiske solister såsom cellisten Andreas Brantelid og blokfløjtenisten Michala Petri, men har også markeret sig på rytmiske platforme og inspireret nye publikummer til at lytte til klassisk musik ved bl.a. at optræde på Roskilde Festival, STRØM festival og Distortion, og i samarbejdsprojekter med Mike Sheridan og elektronika/pop-bandet Panamah.

Derudover har de også udgivet CD’en Nordic Sound, en hyldest til Carl Nielsen og Jean Sibelius, medvirket i tv-udsendelser og transmitteres desuden jævnligt på P2.

De fleste af DUENs medlemmer er studerende på landets klassiske konservatorier, og mange tidligere medlemmer spiller i dag i de professionelle klassiske orkestre.

De unge musikere er håndplukket blandt de dygtigste i Danmark, og udgør sammen et enestående kreativt musikalsk forum med en smittende spilleglæde og et tårnhøjt teknisk niveau.

Ved denne koncert suppleres DUEN af 10 unge strygere fra Roskilde Musiske Skole, som i tiden op til koncerten har deltaget i workshops og prøver med orkesteret og dermed har fået en unik mulighed for at mærke DUENs særlige pædagogiske metode, møde musikerne og opleve DUENs klangunivers indefra.
Musikskoleelevernes deltagelse udspringer af det særlige fokus på unge som Schubertselskabet i disse år prioriterer i samarbejde med DUEN.

Del denne nyhed med andre:

Musikforestilling: CLARA – genkendt

Musik-forestilling: CLARA - genkendt

Musikforestilling: CLARA - genkendt

Foto: Birgit Tengberg

Torsdag d. 25/8
19.30
Sankt Ibs Kirke

Medvirkende:

Katrin Weisser, skuespil
Søren Rastogi, klaver
Janne Fredens, cello 
Christine Enevold, violin 

Manuskript og instruktion: Mette Borg
Lys og lyd: Søren Kyed

Billetter:

Medlemmer af Schubert Selskabet får 50% rabat på denne koncert.

Medlem: 95,-
Normal: 190,-
Ung: 50,-

 

 

 

 

CLARA – genkendt:

Musikdramatisk forestilling, der tager livtag med Clara Schumanns mange roller – som kone, mor, muse, virtuos og komponist.

Clara Schumann var en af 1800-tallets exceptionelle énere. Hun var vidunderbarn, verdensberømt pianistinde, underviser og en bemærkelsesværdig komponist. Men i eftertiden blev hun først og fremmest husket for sit forhold til to af musikhistoriens største komponister – ægtemanden Robert Schumann og parrets husven den 14 år yngre Johannes Brahms.

Hun er så og sige indbegrebet af kvinden, der bliver defineret af mændene omkring hende, men i virkeligheden en personlighed, der gennemførte en beundringsværdig frigørelsesproces som kunstner.

CLARA – genkendt er moderne, råt og poetisk teater, der lader Clara Schumann bevæge sig frit mellem 1800-tallet og vor tid, mens hun veloplagt og selvfølgeligt bryder naturalismens 4. væg.

Den store tyske – men dansktalende – skuespiller Katrin Weisser tolker Claras tanker, ønsker og begær. Dette kommenteres af de tre fremragende musikere: Søren Rastogi (klaver), Janne Fredens (cello) og Christine Enevold (violin). De er en del af Claras bevidsthed og underbevidsthed, mens de spiller uforglemmelige værker af Clara selv, Robert Schumann og Johannes Brahms.

Forestillingen CLARA – genkendt er skrevet og instrueret af scenograf, forfatter og instruktør Mette Borg.

“Cara Schumann er stadig inspirerende og aktuel i forhold til moderne kvindeliv 2022. Med denne forestilling ønsker vi at afdække nye lag af en helt enestående personlighed, der trods mor til 8 og hustru, insisterede på sin ret til at være selverhvervende kunstner” – Mette Borg.

Forestillingen havde premiere på Herning Operafestival i 2021.

Program:

1. Clara Schumann: ”Le Sabbat”, op. 5 nr. 1. Arrangement for klavertrio
2. Clara Schumann: Scherzo. Tempo di Menuetto. 3. sats fra klavertrio i g-mol, op. 17
3. Robert Schumann: Rasch. 3. sats fra klavertrio i g-mol, op. 110
4. Johannes Brahms: Allegro non troppo ma energico. Uddrag af 1. sats fra klaversonate op. 2
5. Johannes Brahms: Allegro con brio. Uddrag af 1. sats fra klavertrio nr. 1 i H-dur, op. 8 (rev.)
6. Clara Schumann: Andante molto. Romance nr. 1 for violin og klaver, op. 22 nr. 1
7. Robert Schumann: Kräftig mit Humor. Uddrag af 4. sats fra klavertrio i g-mol, op. 110
8. Robert Schumann: ”Traümerei”. Arrangement for cello og klaver
9. Johannes Brahms: Intermezzo op. 119 nr. 1 for klaver
10. Clara Schumann: Allegro moderato. Uddrag af 1. sats fra klavertrio i g-mol, op. 17

Gratis koncert med Den Kongelige Livgardes Musikkorps

Gratis koncert med Den Kongelige Livgardes Musikkorps

Onsdag d. 24/8-22
19:00
Roskilde Klosters gård

Program:

Dirigent: Nils Erik Måseidvåg
Solister: Trompet-gruppen og Horn-gruppen

F. Schubert: Militær March
C. Debussy: Childrens Corner – Serenade for the Doll, The little Shepherd, Golliwogg’s cake walk
E. Waldteufel: Estudiantina Vals
H. Walters: Trumpets Wild – solister, trompet-gruppen
C. Nielsen: Hanedans
Dan Glæsel: Sound of Horns – solister, horn-gruppen
G. Rossini: La Danza
J. Strauss: Eljen a Magyar
F. von Suppe: Boccacio March

 

 

 

 

Den Kongelige Livgardes Musikkorps:

Den Kongelige Livgardes Musikkorps blev dannet i 1658 og er således verdens ældste harmoniorkester. Blandt korpsets faste opgaver som leverandør af musik til Det Danske Kongehus er bl.a. at spille til taffel på slottene, ved vagtskifter på majestætens residens og ved statsbesøg og lignenden.

Og en mindst lige så vigtig opgave er at spille de berømte vagtparader igennem byerne, når Dronningen opholder sig på enten Amalienborg, eller ved slottene i Fredensborg, Gråsten eller Marselisborg.

Derudover har korpset helt regulær koncertvirksomhed med koncerter i hele landet med både klassisk og rytmisk repertoire.

Traditionen tro spiller Den Kongelige Livgardes Musikkorps på Schubertiaden en god blanding af promenademusik, marcher og blæserserenader af både Schubert og hans samtidige komponistkolleger.

Roskilde Klosters gård vil som altid danne en festlig ramme om denne udendørs-koncert og Musikkorpset vil igen gøre sit til at levere en festlig og folkelig koncertoplevelse for alle. Det passer godt med Livgardens motto, “Pro rege et grege” – “For konge og folk”.

Del denne nyhed med andre:

Koncert med Ensemble Mutatis

Koncert med Ensemble Mutatis

Søndag d. 21/8
16.00
Roskilde Gymnasium

Program:

Bo Holten: Uropførelse – Symfoni for ti
Dvorak: Serenade i D-mol, opus 44 Nonet

Medvirkende:

Brit Halvorsen – Fløjte
Carl-Oscar Østerlind – Cello
Christian Ellegaard – Violin
Claudio Flückiger – Horn
Ditlev Damkjær – Kontrabas
Susanja Nielsen – Bratsch
Emily Fowler – Violin
Jørgen Bracht Nielsen – Fagot
Nanna Wendelboe – Klarinet
Oliver Nordahl – Obo

Billetter:

Medlemmer af Schubert Selskabet får 50% rabat på denne koncert.

Medlem: 95,-
Normal: 190,-
Ung: 50,-

Ensemble Mutatis:

Ensemble Mutatis debuterede på Schubertiaden i 2012 og siden er det nærmest blevet en tradition, at de åbner deres sæson her. Dermed kan ensemblet i år fejre deres 10-års jubilæum på Schubertiaden.

Ensemble Mutatis består af 10 entusiastiske musikere, som alle har en solistisk uddannelse og som ved siden af deres deltagelse i ensemblet er veletablerede på fremtrædende poster i danske og svenske orkestre.

Ensemblets repertoire spænder bredt og ensemblet har netop taget navnet “Mutatis”, der betyder forandring, fordi de ønsker at illustrere ensemblets mangfoldighed.

Med en strygekvintet og en blæserkvintet er ensemblet i stand til at præsentere den klassiske verdens mangfoldighed af kammermusik, spændende fra midten af 1700-tallet frem til nutiden.

Mutatis afsøger til stadighed mulighederne for nye konstellationer. Ensemblet får arrangeret musik, som ellers ikke er skrevet for netop deres besætning og ikke mindst får de komponeret nye værker, hvilket dagens uropførelse af værket ‘Symfoni for ti’ af komponist Bo Holten er et eksempel på.

Del denne nyhed med andre:

Koncert med Jacob Gades Legat talenter

Koncert med Jacob Gades Legat talenter

Lørdag d. 20/8
16.00
Roskilde Gymnasium

Program:

Saint-Saëns, Introduction og Rondo Capriccioso, op. 28
Chopin andante spianato et grande polonaise brillante, op. 22
Ravel, Tzigane

Pause

Schummans klaverkvintet i Es-dur, op 44.

l. Allegro brillante
ll. In Modo d’una Marcia. Un poco largamente
lll. Scherzo. Molto vivace – Trio 1 & 2
lV. Allegro, ma non troppo

Medvirkende:

Valdemar Wenzel Most, klaver
Sufiya Ainan Taufik, violin
Selma Teilmann, violin
Julia Pamina, viola
Anoushka Leise Avila Ingemann, cello

Billetter:

Medlemmer af Schubert Selskabet får 50% rabat på denne koncert.

Medlem: 75,-
Normal: 150,-
Ung: 50,-

Koncert med Jacob Gades Legat talenter

Jacob Gades Legat har igangsat et talentprogram, hvis formål er at samle og styrke talentudviklingsarbejdet i Danmark.

De unge talenter udvælges gennem legatets konkurrencer: Den Klassiske Juniorkonkurrence, Den Unge Kammermusik konkurrence og Jacob Gade Violinkonkurrence.

De unge er i talentprogrammet i en tre-årig periode, hvor de gennem forskellige aktiviteter udvikler sig som musikere på mange parametre; de arbejder med nogle af de dygtigste internationale musikere, deltager i workshops og spiller koncerter i professionelle rammer, som det sker ved dette års Schubertiade.

Hensigten er at skabe rammer for at de unge får mulighed for at bruge det, de kan her og nu og opleve hvad de kan skabe med det. Kort sagt, at træde i karakter som skabende kunstnere.

R. Schumanns Klaverkvintet

Hovedværket til koncerten bliver Schumanns fantastiske Klaverkvintet, et værk der stadig formår at udfordre og forføre både musikere og publikum. Værket blev skabt i en inspirationsrus på bare fem dage i 1842 og blev uropført med komponistens hustru Clara ved klaveret og fire strygere fra Gewandhausorchester Leipzig. 

Her kommer vi hele følelsesregisteret igennem, fra fyrig triumf til det lyrisk drømmende, fra sørgemarch til dansant idyl. Klaverkvintetten er med rette et af Schumanns mest elskede og spillede kammermusikværker.

Del denne nyhed med andre:

NOVO Strygekvartet

NOVO Strygekvartet

Foto: Hein Photography

Onsdag d. 17/8-22
19:30
Roskilde Kloster, Riddersalen

Program:

​​F. Schubert – Quartett Satz
J. Haydn – strygekvartet op.33 nr. 2
Pause
F. Mendelssohn – strygekvartet nr. 2

Medvirkende:

Kaya Kato Møller og Nikolai Vasili Nedergaard, violiner
Daniel Sledzinski, viola
Signe Ebstrup Bitsch, cello

Billetter:

Medlemmer af Schubert Selskabet får 50% rabat på denne koncert.

Medlemspris: 95,-
Normal: 190,-
Ung: 50,-

Partoutbillet for medlemmer: 550 ,-

 

 

Novo Quartet:

Den unge strygekvartet NOVO, som blev stiftet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2018, har trods sin unge alder i ensemble sammenhænge allerede opnået stor international anerkendelse.

De har vundet priser i flere konkurrencer, bl.a. førsteprisen i P2’s kammermusikkonkurrence 2020 samt Sonnings Talentpris og Juryens Særpris ved Trondheim International Chamber Music Competition i 2021.

NOVO vil ved denne koncert give deres bud på tre værker fra det helt klassiske strygekvartet repertoire.

Schuberts Quartettsatz, som egentlig er første sats af en ufuldendt kvartet, regnes som den første fra hans hånd skrevet til professionelle musikere. De elleve tidligere strygekvartetter bærer betegnelsen Hausmusik og var beregnet på familiens egen amatørkvartet. Med Quartettsatz bevæger Schubert sig op på et helt anderledes krævende niveau.

Paradoksalt nok betjener han sig i begyndelsen af satsen af den samme type tonegentagelse og delvist samme uventede harmoniske relationer, som senere bruges i hans ligeledes ufuldendte Symfoni nr. 8 i h -moll.

Haydns op. 33 er en samling strygekvartetter i let og munter stil, især kendt for nr. 2 kaldet “The Joke” – kom selv og hør hvorfor den har fået dette tilnavn.

Mendelssohns kvartet nr. 2 med undertitlen “Ist es wahr” er skrevet som en hyldest til kærligheden og indeholder bl.a. en skøn og inciterende Intermezzo-sats.

“Ist es wahr? Ist es wahr?
Daß du stets dort in dem Laubgang,
An der Weinwand meiner harrst?
Und den Mondschein und die Sternlein
Auch nach mir befragst?”
(Felix Mendelssohn Bartholdy)

Del denne nyhed med andre:

Åbningskoncert Schubertiaden 2022

Åbningskoncert - Schubertiaden 2022

Lørdag d. 13/8-22
19:30-21.30
Roskilde Gymnasium

Program:

​​Schubert : Ständchen
Schubert:
Impromptus opus 90 nr. 2
Schubert :
Der Doppelgänger
Schubert:
Impromptus opus 90 nr. 4
Schubert:
Arpeggione Sonate

Pause

Schumann: 3 fantasie stykker for klarinet & klaver
Schubert: Impromptus opus 90 nr. 3
Schubert: Gretchen am Spinrade
Berg: 2 frühe Lieder (fra 7 frühe Lieder)
Brahms: Zigeuner Lied nr. 1
Schubert: Das Hirt auf dem Felsen

Medvirkende:

Katrine Gislinge, pianist
Mathias Kjøller, klarinet
Kari Postma, sang

Billetter:

Medlemmer af Schubert Selskabet får 50% rabat på denne koncert.

Medlem: 95,-
Normal: 190,-
Ung: 50,-

Schubert Selskabets medlemmer kan desuden købe et partoutpas til hele festivalen for 550 kr.

Aftenen byder på en blandet buket af Schuberts bedste kammermusik.

Ensemblet er sammensat efter besætningen i værket “Der Hirt auf dem Felsen”, en lidt atypisk trio med sopran, klaver og klarinet. Teksterne til værkets tre dele er af Wilhelm Müller og Karl August Varnhagen von Ense og cirkler omkring hyrdens kærlighed, ensomhed, melankoli og glæden ved den frie natur og foråret, emner som også går igen i aftenens Lieder.

Et andet hovedværk i aftenens program er Schuberts berømte “Arpeggione” sonate, denne gang i en udgave for klarinet og klaver. Schubert skrev værket for instrumentet arpeggione, en slags bue-guitar eller cello med bånd. Instrumentet blev opfundet i 1823 men vandt aldrig rigtig indpas.

Schuberts sonate til gengæld blev så populær, at adskillige instrumentfaggrupper såsom violin, bratsch, cello, kontrabas, fløjte og sågar saxofon nærmest slås om at den passer bedst til netop deres instrument. Men her til Schubertiadens åbningskoncert får vi altså udgaven for klarinet og klaver.

Solopartierne til aftenens koncert er lagt i kyndige hænder hos hhv. Kari Postma, Katrine Gislinge og Mathias Kjøller.

Sopranen Kari Postma er uddannet fra konservatorierne i Olso og København og blev i 2007 Headhuntet til Staatsoper Hamburg. Derfra tog karrieren fart og hun har haft mange store roller rundt omkring i de europæiske operahuse. Blandt de mange priser som hendes imponerende stemme har sikret hende, kan nævnes førstepræmierne i The International Phillips Music Competition og Queen Sonja International Music Competition. Ved siden af operarollerne er Kari meget brugt som koncertsangerinde både med orkester og i liedrepertoiret.

Katrine Gislinge, en af Danmarks absolut førende pianister, behøver næppe nogen nærmere præsentation på Schubertiaden, idet hun ofte har optrådt her og ikke mindst i 2019 var årets gennemgående kunstner. Katrine spiller i det meste af verden som koncertpianist og hun har desuden et omfattende kammermusikvirke, bl.a. som fast medlem af “Den Danske Klavertrio”, og hendes karismatiske og vidende væsen har også kunnet opleves på skærmen i DR-programmerne Den klassiske musikquiz, talentprogrammet Vidunderbørn, og Sommertogtet.

Siden 2019 har Katrine desuden, oven i sine mange aktiviteter og et igangværende filosofistudie på KU, haft travlt som initiativtager og kunstnerisk leder af Frederiksberg Festspil.

Mathias Kjøller er ved siden af sit job som 1. soloklarinettist i Aarhus Symfoniorkester en aktiv og skattet kammermusiker, og har bl.a. spillet med Den Danske Strygekvartet og Marianna Shirinyan. I 2018 udgav han sit første album “Orchid Classics”, med værker af Robert Schumann, Reinecke, Debussy, Berg og Corigliano. I 2013 vandt Mathias 2. pris i Den Internationale Carl Nielsen Konkurrence, hvor han også modtog Odense Symfoniorkesters pris og prisen for bedste fortolkning af Carl Nielsens klarinetkoncert.

OBS! Koncerten optages til P2

Del denne nyhed med andre:

Schubertiaden 2022 – billetsalget er åbent!

Schubertiaden 2022 - programmet er klar!

Programmet bliver nu offentliggjort her på Schubertselskabet.dk og billetsalget er skudt i gang til årets Schubertiade!

Find billetter på Billetto:

Del denne nyhed med andre:

Glæd dig til mange store oplevelser til årets Schubertiade!

Vi åbner festivalen med en aften i selskab med Katrine Gislinge (pianist) Mathias Kjøller (klarinet) og Kari Postma (sang) som byder på en blandet buket af Schuberts bedste kammermusik i meget varierende form og udtryk.

Mød dem til festivalens åbningskoncert d. 13/8. kl 19.30. på Roskilde Gymnasium.

Du kan fra d. 13/8 til den 28/8 opleve:

Katrine Gislinge, klaver – Bjarke Mogensen, accordeon – Mathias Kjøller, klarinet – Simon Duus, baryton – Kari Postma, sopran – Novo Quartet – Ensemble Mutatis- Søren Rastogi, klaver – Katrin Weisser, skuespiller – Janne Fredens, cello- Christine Enevold, violin – Det danske Ungdomsensemble, DUEN, Jacob Gades Legat – unge talenter og Den Kongelige Livgardes Musikkorps.

Gode medlemsfordele til Schubertiaden!

Som medlem af Schubertselskabet kan du købe billetterne til halv pris.

Det gør du ved at vælge billettypen navngivet “Medlem af Schubert Selskabet” når du køber din billet på de enkelte koncerter – så nemt er det! Vi kan se at du er medlem, så du behøver ikke at gøre andet.

Partoutbilletter til medlemmer

Som medlem kan du også vælge at købe en partoutbillet, hvor du får adgang til alle koncerter + et glas vin/vand til åbningskoncerten for kun 550 kr!

Partoutbilletten finder du også som valgmulighed når du går ind for at købe billet til åbningskoncerten. Du køber blot denne i stedet for en almindelig billet.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til nogle skønne oplevelser i Roskilde denne august!

“Kærligheden og Døden” – en lyrisk musikalsk aften

"Kærligheden og Døden" - en lyrisk musikalsk aften

Efter generalforsamlingen inviteres selskabets medlemmer til en hyggelig Schubert Salon med musik, oplæsning og et godt glas vin.

Katrin Weisser, skuespiller, Bjarke Mogensen, accordeon og Toke Møldrup, cello.

I forlængelse af generalforsamlingen Lørdag d. 21. maj kl. 19.00 i Roskilde Klosters Riddersal, bydes medlemmer på et glas vin fra Vinhylden og ca. kl. 20.00 inviterer Selskabet til en hyggelig Schubert Salon med Bjarke Mogensen/accordeon, Toke Møldrup/cello og skuespiller Katrin Weisser.

De tre kunstnere byder på en lyrisk musikalsk aften med overskriften ‘Kærligheden og Døden”.

Vi får smagsprøver fra Schuberts kæmpe repertoire samt komponister, der på en eller anden vis har relation til eller er blevet inspireret af Schubert. Vi skal høre skuespiller Katrin Weisser fortælle om Schuberts liv og høre hende læse op fra bl.a. Die Post og Doppelgänger.

Der er lagt op til en inspirerende og hyggelig aften, hvor man som medlem har mulighed for at møde andre medlemmer og komme helt tæt på de tre fascinerende kunstnere, som du kan læse mere om herunder.

Det er muligt som medlem af Schubert Selskabet at medbringe en gæst gratis til Schubert Salonen kl 20.00.

Tilmeld dig til generalforsamling & Schubert Salon ved at sende en mail til medlem@schubertselskabet.dk. Husk at angive om du ønsker at medbringe en gæst til Salonen kl 20.00.

Ikke-medlemmer kan købe billet i døren for 95 kr. Der følger et glas vin med i købet.

Aftenens kunstnere:

Foto: Caroline Bittencourt
Bjarke Mogensen

Accordeonist Bjarke Mogensen havde, som ganske ung, sin debut i en tv-udsendelse på ZDF som solist med Munchen symfonikerne, og siden hen er han blevet en af de mest efterspurgte musikere på den klassiske musikscene.

Mange husker nok Bjarke som vinder af DR’s klassiske musikkonkurrence “Spil for livet”, hvor han overraskede både seere og jury med sit usædvanlige instrument og musikerskab. Hans unikke beherskelse af accordeonet har siden bragt ham rundt i hele verden, hvor han har gæstet koncerthuse som Concertgebouw i Holland, Carnegie Hall i New York samt Barbican Hall i London.

Bjarkes nuancerede spil og musikalske nysgerrighed har ført til en række andre samarbejder med musikere som violinist Gidon Kremer og bratschist Tatjana Masurenko, men også med kunstnere fra helt andre genre i kulturlivet, heriblandt Bent Fabricius-Bjerre og Benny Andersen. Han er blevet tildelt en lang række hæderspriser, men at Bjarkes spil har medvirket til at ligestille accordeonet med de etablerede klassiske instrumenter blev især understreget da han modtog 1. prisen i European Broadcast Unions konkurrence for klassiske solister der blev fulgt af millioner af radiolyttere i hele Europa.

Gennem sin nysgerrighed og pionérarbejdet med sit instrument, har Bjarke desuden inspireret til tilblivelsen af mere end 60 nye værker – solo, kammermusik og koncerter for accordeon og symfoniorkester skrevet af nogle af tidens fremtrædende komponister, bl.a. på den seneste udgivelse “Sound and Simplicity” fra 2021 hvor han spiller Poul Ruders accordeonkoncert med Odense Symfoniorkester. Af andre nyere projekter kan nævnes “Echoes of cliffs”, også fra 2021, hvor han gav koncerter i Bornholms klipper og kirkeruiner. Bjarke er en musiker, som uhindret øser af sin tilsyneladende endeløse kilde af musikalitet.

Foto: Lis Kasper Bang
Katrin Weisser

Skuespilleren Katrin Weisser var allerede som 13-årig en ung feteret stjerne i Tyskland, hvor hun er født. Hun er uddannet ved Hamburg Stage School, men afbrød studierne på grund af for meget skuespilarbejde. I 2010 efterlod hun for en tid en imponerende karriere i Tyskland for at flytte til Danmark, hvor hun nu bor med sin familie.

Hun har medvirket i adskillige film og tv-serier, og i Danmark har vi kunnet opleve hende i for eksempel TV-serien Arvingerne. Katrin er efterhånden også velbevandret på den danske teaterscene, og i 2020 var hun på rollelisten som hushovmesteren til Det Kgl. Teaters opsætning af Ariadne auf Naxos – som pandemien desværre kom i vejen for – under kyndig instruktion af internationale Katie Mitchel. Derudover er hun især blevet anerkendt her for sine blændende portrætter i musik-teater-forestillingerne om henholdsvis Clara Schumann og Alma Mahler, som begge spillede for fyldte sale.

Hun har også fået bevist sine evner som instruktør på bl.a. forestillingen Lonely House under Copenhagen Opera Festival og Mozarts Der Schauspieldirektor på Det Kgl. Operaakademi, og det er næppe sidste gang, vi ser hende påtage sig instruktørrollen. I 2021 var Katrin desuden at finde på programmet til Frederiksberg Festspil, sat i verden af den anerkendte koncertpianist Katrine Gislinge, hvor hun samarbejdede med instruktør Katrine Wiedemann.

Toke Møldrup

Cellisten Toke Møldrup er modtager af det prestigefyldte Dronning Ingrids Hæderslegat, samt Augustinus Fondens Jubilæumsbevilling 2017-2020. Han er prisvinder ved flere internationale konkurrencer.

Herhjemme har han spillet i stort set alle større danske koncertsale. Solist med danske symfoniorkestre under dirigenter som Aldo Ceccato, Sanntu Rouvali, Lan Shui
og Joshua Weilerstein. Toke Møldrup er en hyppig gæst i danske musikforeninger, bl.a. med kollegerne Lars Bjørnkjær, Katrine Gislinge og Bjarke Mogensen og Copenhagen Cello Quartet. Han har spillet ved festivaler såsom Bergen Festspillene, Lincoln International Chamber Music Festival, Monte-Carlo Spring Arts Festival og Oberstdorf Musiksommer.
Toke Møldrup var solocellist i Copenhagen Phil fra 2010- 2020, en stilling han forlod for bedre at kunne varetage sine mange solistiske opgaver. Han er adjunkt på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han selv studerede hos professorerne Morten Zeuthen og Tim
Frederiksen. Desuden konzerteksamen fra Hochschule für Musik, Karlsruhe, privatstudier hos bl.a. Hans Jensen (Northwestern School of Music), Valter Despalj (Zagreb
Academy of Music) og Alban Berg Kvartetten i Wien og Köln, samt generalbasstudier hos lutisten Viggo Mangor.

Toke Møldrup er grundlægger af Svanekegaarden International Cello Masterclass, som afholdes årligt i august. Han har givet talrige masterclasses, herunder på bl.a. Royal Academy, London og Shanghai Conservatory. Toke Møldrup spiller på en David Tecchler cello, Rom 1697, venligst udlånt til ham af Augustinus Fonden.

Del denne nyhed med andre:

Back To Top