Skip to content

Schubertiaden 2010

Schubertiaden er Roskildes klassiske Musikfestival.

14. august til 5. september 2010

Schubertiaden i Roskilde har en lang tradition og et meget trofast publikum.

Lørdag den 14. august begynder Schubertiaden dog utraditionelt med en gadeevent – ’Schubert i Byen’ – på gågaden i Roskilde.

Og derefter bliver der i Schubertiadens tre uger med ti koncerter mulighed for at møde en række af tidens bedste danske og internationale solister.

De spiller musik af Schubert og en lang række af den klassiske musiks mange spændende komponister som Schumann, Grieg og Lutoslawski.

Koncerterne finder sted i nogle af Roskildes meget spektakulære koncertsteder: Vikingeskibsmuseet, hvor musikken kan opleves samtidig med en bragende flot udsigt over solnedgangen i Roskilde Fjord, Guldaldersalen i Hotel Prindsen med et interiørog omgivelser, der passer meget flot til netop klassiske koncerter i Schubertiade-størrelse, det nye og meget spændende kirkerum i den utraditionelle Hellig Kors Kirke i Jyllinge, Gimle – som er ungdommens musikalske samlingssted og endelig Roskilde Domkirkes storladne kirkerum – som i sig selv er en helt speciel oplevelse.

Lørdag 14. august:

Gadeevent – i Roskilde by.
Schubert i Byen – med musik i gågaden.

19.30 – Vikingeskibsmuseet:
Roskilde Sinfonietta. Bestående af 16 unge danske og nordiske musikere samlet omkring den unge danske violinist Rune Tonsgaard Sørensen og Den danske Strygekvartet.
Mozart: Divertimento for strygere.
Giovanni Sollima : Koncert for to celli.
Schubert: Strygekvartet ’Døden og Pigen’ instrumenteret for strygeorkester af Mahler.

Søndag 15. august:

19.30 – Hotel Prindsen:
Trio con Brio. 10 års jubilæumskoncert for ensemblet.
György Kurtág Trio. Ludwig van Beethoven klavertrio op. 1 nr. 2.
György Kurtág Trio. Franz Schubert Trio i B-dur op. 99.

Torsdag 19. august:

19.30 – Hellig Kors Kirke, Jyllinge:
Oslo Strygekvartet. Schubert Quartettsatz i c-mol.
Schumann: Kvartet nr. 3 i A-dur.
Wallin: “Curiosity Cabinet” Grieg Kvartet i F-dur (fuldført af Ø. Sonstad).

Lørdag 21. august:

20.00 – Gimle:
Klassisk musik i nye rammer.
En utraditionel koncert i Gimle – Roskilde ungdoms koncertsted. POETISK SALONKONERT med Martin Hall, Bjarke Mogensen og Ida Bach Jensen.

Søndag 22. august

19.30 – Hotel Prindsen:
Janacek: In the Mist.
Schubert: Sonate G-dur.
Schumann: Fantasie, op. 17.

Tirsdag 24. august:

19.30 – Hotel Prindsen:
Martin Bagge. En koncert med Bellmansange fra dengang man sang i borgerhjemmene. Med den svenske Bellman-sanger Martin Bagge, vil vi få en godt ’Schubertiade-fornemmelse’.

Torsdag 26. august:

19.30 – Roskilde Domkirke:
Odense Symfoniorkester.
Dirigent: Christian KluxenSolist: Ulrik Spang-Hanssen.
Indledningsværk Joseph Rheinberger: koncert for orgel og orkester nr. 1,F-dur, opus 137.
Franz Schubert: Symfoni nr. 8, den ufuldendte.

Søndag 29. august:

19.30 – Vikingeskibsmuseet:
Leipzig Strygekvartet.
Franz Schubert: strygekvartet i a-mol, D 804.
Leoš Janáček: Strygekvartet nr. 2 – ‘Intime breve’.
Felix Mendelssohn: Strygekvartet nr. 5, Es-dur, op. 44 nr. 3.

Torsdag 2. september:

19.30 – Vikingeskibsmuseet:
Musica Ficta, Bo Holten og pianisten Niklas Sivelöv.
Vokalmusik og klavermusik af Robert Schumann.

Søndag 5. september:

19.30 – Hotel Prindsen:
DiamantEnsemblet.
Lutoslawski: Danse for kammerensemble.
Mozart: Obokvartet.
Schubert: Oktet.

Back To Top