Skip to content

Generalforsamling og efterfølgende Schubert Salon

General-forsamling med efterfølgende Schubert Salon

Generalforsamling med efterfølgende Schubert Salon

Der indkaldes hermed til den årlige generalforsamling lørdag d. 21. maj kl. 19.00 i Roskilde Klosters Riddersal. Efter generalforsamlingen inviteres selskabets medlemmer til en hyggelig Schubert Salon med musik, oplæsning og et godt glas vin.

Katrin Weisser, skuespiller, Bjarke Mogensen, accordeon og Toke Møldrup, cello.

Dagsorden for generalforsamlingen kan du se og/eller downloade som pdf her.

I forlængelse af generalforsamlingen bydes medlemmer på et glas vin fra Vinhylden og kl. ca. 20.00 inviterer Selskabet til en hyggelig Schubert Salon med Bjarke Mogensen/accordeon, Toke Møldrup/cello og skuespiller Katrin Weisser.

De tre kunstnere byder på en lyrisk musikalsk aften med overskriften ‘Kærligheden og Døden. Vi får smagsprøver fra Schuberts kæmpe repertoire samt komponister, der på en eller anden vis har relation til eller er blevet inspireret af Schubert. Vi skal høre skuespiller Katrin Weisser fortælle om Schuberts liv og høre hende læse op fra bl.a. Die Post og Doppelgänger.

Der er lagt op til en inspirerende og hyggelig aften, hvor man som medlem har mulighed for at møde andre medlemmer og komme helt tæt på de tre fascinerende kunstnere.

Det er muligt som medlem af Schubert Selskabet at medbringe en gæst gratis til Schubert Salonen kl 20.00.

Tilmeld dig til generalforsamling & Schubert Salon ved at sende en mail til medlem@schubertselskabet.dk. Husk at angive om du ønsker at medbringe en gæst til Salonen kl 20.00.

Del denne nyhed med andre:

Koncert med Jacob Gades Legat unge talenter

Koncert med Jacob Gades Legat unge talenter

Som en del af deres talentforløb har Schubert Selskabet inviteret de unge musikere til at spille en koncert for medlemmer og øvrigt interesserede. Koncerten finder sted lørdag d. 7. maj kl 16:00 i salen på Roskilde Gymnasium.

Fotograf: Nikolaj Lund

Kammerkoncert med Jakob Gade Legatet talenter

Tid: 7. maj kl. 1600
Venue: Salen på Roskilde Gymnasium
Konferencier: Signe Sneh Durholm
Undervisere: Bella og Alexander Zapolski
Producent: Line Fredens

Program:

Valdemar Wenzel Most:
Chopin polonaise as dur Bent Sørensen nocturne

Clara Fink Jensen og Robin Wohner:
Andante et Allegro af J. Ed. Barat

Alana Hjort og Valdemar Wenzel Most:
Wieniawski Polonaise i d-moll

Anoushka Avila Ingemann og Merel Beelen:
Prokofiev Cello Sonate i C-dur, Op. 119, 2. sats

Bjarke Schousboe og Valdemar Wenzel Most:
Schumanns tre fantasistykker op. 73

Robin Wohner:
Bach-Buson Chaconne i d-mol, BWV 1004 (uddrag)

Pause

Selma Teilmann:
Sibelius violinkoncert (uddrag)

William Guldfred:
Chopin fantasie-polonaise, Op. 61

Freja Rasch Eskildsen:
Bach a-mol Fuga

Valdemar Skibsted Tönshoff og Valdemar Wenzel Most:
Medley af gode ting

A.Piazzolla – Libertango
arr.A.Zapolski for trio – violin, trombone, klaver

J.Gade-A.Zapolski – En Sidste Tango
arr. A.Zapolski for solo-violin (Alana) og kvintet – 2 violiner, klarinet, fagot, trombone, cello

A.Piazzolla- Oblivion
arr. A.Zapolski for kvintet: 2 violiner, klarinet, trombone, klaver

J.Gade – Romanesca
arr. A.Zapolski for solo violin (Selma) og sekstet: 2 violiner, klarinet, fagot, trombone, cello

J.Gade- Tango Tzigane (”Jalousie”)
arr. A.Zapolski for decimet : 3 violiner, klarinet, fagot, trombone, cello, 3 klaverer.

Medvirkende:

Selma Teilmann (violin)
Alana Hjort (violin)
Freja Eskildsen (violin)
Valdemar Wenzel Most (klaver)
Robin Wohner (klaver)
Willian Guldfred (klaver)
Clara Fink-Jensen (basun)
Valdemar Skibsted Tönshof (klarinet)
Bjarke Schousboe (fagot)
Anoushka Leise Ingemann (cello)
Merel Beelen (klaver)

Der er gratis entré for Schubert Selskabets medlemmer, der ligeledes har mulighed for at medbringe 1 gæst gratis.

Bliv medlem her

Andre interesserede kan købe billet til 50 kr. her: Køb billet

Du kan læse mere om Jacob Gade Legatet her.

Del denne nyhed med andre:

Koncert med Jacob Gades Legat unge talenter

Koncert med Jacob Gades Legat unge talenter

Som en del af deres talentforløb har Schubert Selskabet inviteret de unge musikere til at spille en koncert for medlemmer og øvrigt interesserede. Koncerten finder sted lørdag d. 7. maj kl 16:00 i salen på Roskilde Gymnasium.

Fotograf: Nikolaj Lund

Schubertiaden har igennem mange år profileret unge talenter ved at præsentere dem på professionelle vilkår. Det er sket gennem samarbejde med eksempelvis Jacob Gades Legat, hvor Schubert Selskabet sidste år var vært for den årlige Legatkoncert, hvor vindere af årets konkurrencer hædres.

Vinderne modtager ikke kun en pris med tilbydes også plads i et 3- årigt talentprogram, hvor de gennem forskellige aktiviteter får mulighed for at udvikle sig som musikere.

De arbejder med nogle af de dygtigste, internationale musikere, spiller koncerter, deltager i workshops og meget mere.

Hensigten er at skabe rammer for at de unge får mulighed for at bruge det, de kan her og nu, og opleve hvad de kan skabe med det. Kort sagt, at træde i karakter som skabende kunstnere.

Som en del af deres talentforløb har Schubert Selskabet inviteret de unge musikere til at spille en koncert for medlemmer og øvrigt interesserede. Koncerten finder sted lørdag d. 7. maj kl 16:00 i salen på Roskilde Gymnasium.

Der er gratis entré for Schubert Selskabets medlemmer, der ligeledes har mulighed for at medbringe 1 gæst gratis.

Bliv medlem her

Andre interesserede kan købe billet til 50 kr. her: Køb billet

Medvirkende:
Selma Teilmann (violin)
Alana Hjort (violin)
Freja Eskildsen (violin)
Valdemar Wenzel Most (klaver)
Robin Wohner (klaver)
Willian Guldfred (klaver)
Clara Fink-Jensen (basun)
Valdemar Skibsted Tönshof (klarinet)
Bjarke Schousboe (fagot)
Anoushka Leise Ingemann (cello)

Du kan læse mere om Jacob Gade Legatet her.

Del denne nyhed med andre:

Musikalske møder

Musikalske møder

Introduktion til klassisk musik for folkeskoler, gymnasier og højskoler.

De Musikalske møder er et intimt koncertformat, hvor DUEN optræder og skaber rum for dialog med en mindre gruppe unge, på en lokation som de unge i forvejen er trygge ved eller føler sig hjemme i.

Der er et stort element af formidling i koncerterne og ofte har værkerne en aktualitet i forhold til andre strømninger i samfundet.

Musikalske møder har ind til videre været afholdt:

Februar 2022:
Roskilde Festival Højskole
April 2022:
2 x 1.g. musikhold
August 2022:
Alle 1.g. musikhold
April 2023:
Alle 1.g. musikhold
Maj 2023:
2 x 7. klasse, Østervangsskolen

Lasse Grøftehauge, musiklærer RAG:
‘Musikalske møder er et fint koncept for gymnasieelevernes møde med klassisk musik – det fungerer godt, særligt fordi det er unge, der spiller for unge. Det kan være en vanskelig opgave at åbne elevernes øjne for den klassiske musik, men de musikalske møder bliver vellykkede, fordi det er formidling i øjenhøjde.

Tidligere har vi været nødt til at tage på ekskursioner for at møde den klassiske musik live. Nu bliver det vedkommende og nærværende, fordi det foregår på vores hjemmebane.

Musikken bliver formidlet, så mange fordomme om klassisk musik bliver nedbrudt og samtidig sættes musikken ind i et narrativ, der gør det aktuelt og relevant. Eleverne får en almendannende oplevelse, som de ellers ikke ville få.’

Del denne nyhed med andre:

Ung Schubertiade – et nyt tiltag

Ung Schubertiade - et nyt tiltag

I 2022 indleder Schubert Selskabet et samarbejde med DUEN – Det danske Ungdomsensemble, for at styrke Selskabets arbejde rettet mod børn og unge.

Foto: Julia Severinsen

DUEN er et kreativt musikalsk ensemble for unge strygere i alderen 17-27 år og består af ca. 25 unge, talentfulde musikere.

De fleste af DUENs medlemmer er studerende på landets klassiske konservatorier og er blevet udvalgt efter en optagelsesprøve. Hvert medlem har en fast plads i ensemblet i to år.

I spidsen for ensemblet står dirigent og kunstnerisk leder Morten Ryelund.

Gennem samarbejdet med DUEN bliver det muligt for Schubertselskabet at skabe nye møder mellem den klassiske musik og Roskildes børn og unge.

Ved at række ud til De Musiske skoler, gymnasier og andre institutioner i Roskilde, hvor de unge i forvejen er til stede, er det målet at udvikle nye koncepter for workshops og koncerter, der vil gøre den klassiske musik lettere tilgængelig for de unge.

Denne satsning, der kommer til at gå under navnet Ung Schubertiade, bliver en videreudvikling af Junior Schubertiade formatet og kommer – som navnet afslører – til at målrettes det unge publikum. Med tiltaget Ung Schubertiade er det Schubert Selskabets ønske at bidrage til Roskildes musikmiljøs udvikling og fornyelse.

Udover tiltagene for de unge vil DUEN også kunne opleves ved Schubert Selskabets øvrige aktiviteter som f.eks. Schubertiaden i august.

Du kan læse mere om DUEN her: https://duen-orkester.dk/

Del denne nyhed med andre:

Ny generalsekretær Vibeke Zimling

Ny general-sekretær

Ny generalsekretær

Bent Erik Rasmussen, Schubertselskabets generalsekretær igennem 11 år, valgt at gå på pension. Schubertselskabet byder nu velkommen til Vibeke Zimling som ny generalsekretær i selskabet.

De sidste par år har budt på mange udfordringer for kulturlivet her i Danmark, men nu ser det endelig ud til at lysne i takt med at restriktionerne udfases og livet vender mere og mere tilbage til normalen.

I Schubert Selskabet glæder vi os til en ny sæson fuld af skønne koncerter og en række spændende nye tiltag.

Som det blev meldt ud før jul har Bent Erik Rasmussen, Schubertselskabets generalsekretær igennem 11 år, valgt at gå på pension og ’give stafetten’ videre.

Posten bliver overtaget af Vibeke Zimling, som har en lang karriere bag sig indenfor kunst- og kulturledelse, projektledelse og fundraising i den klassisk genre, og som derudover også konservatorieuddannet violinist.

Jeg glæder mig over at være tilbage igen, der hvor det hele startede for mit vedkommende – nemlig med 5 år som producent og højre hånd for Bent Erik på Schubertiaden – og være med til at bygge videre på det store arbejde min forgænger har gjort; at styrke den klassiske musik i Musikbyen Roskilde og aktivt understøtte talentudviklingen gennem samarbejder med Jacob Gade Legatet og Det danske Ungdomsensemble, DUEN.

Vi glæder os til snart at kunne løfte sløret for den kommende sæsons aktiviteter og ser frem til igen at kunne mødes til koncerter, Schubert Saloner, foredrag og meget mere i Roskilde.

Venlig hilsen
Vibeke Zimling

Del denne nyhed med andre:

Koncertkapellet – Roskildes nye musikhus

Koncertkapellet

Roskildes nye musikhus for klassisk-akustisk musik

Igennem de sidste 5 år er der blevet arbejdet ihærdigt på at omdanne Sankt Jørgensbjerg Kapel i Roskilde til musikhus for hele kommunen.

Koncertkapellet bliver koncertsted, mødested og eksperimentarium for hele byen – et rum for fællesskab og kunstnerisk udfoldelse.

Med en bevilling på 3 millioner kroner fra Realdania er Koncertkapellet nu fuldt finansieret og åbner efter planen i 2024.

Schubert Selskabet er repræsenteret i Koncertkapellets bestyrelse og det er håbet, at Koncertkapellet fremover vil komme til at lægge rum til nogle af selskabets mange aktiviteter.

Hvis du er interesseret i at følge arbejdet med Koncertkapellet, kan du læse mere her: http://www.koncertkapellet.dk/

Del denne nyhed med andre:

Back To Top