Skip to content
Tanja Zapolski

Fordybelseskoncert med Tanja Zapolski

Fordybelseskoncert med Tanja Zapolski

Fordybelseskoncert med Tanja Zapolski

Tanja Zapolski
Foto: Malene Nelting

Torsdag den 27. august 2026
19.30
Koncertkapellet

Køb billet

Program:

TBA

Billetter:

Du kan vælge om du vil sidde på bænkene langs væggen eller ligge på yogamåtter på gulvet.

Schubert Selskabets medlemmer:
Medlemsbillet: 145,-
Medlemsbillet ung: 70 ,-

For ikke-medlemmer:
Normalbillet: 295,-
Ung u. 25/studerende: 140,-

Køb billetter Vil du gerne være medlem? Klik her!

En koncertoplevelse, der har tryllebundet publikum og udsolgt Glyptoteket gang på gang kommer nu til Schubertiaden!

Oplev en helt særlig klaverkoncert med pianisten Tanja Zapolski, hvor klassisk virtuositet møder meditativ ro.

Her inviteres publikum til at sidde eller ligge omkring flyglet på yogamåtter og lade musikken udfolde sig i kroppen – i stilhed, nærvær og fordybelse.

Koncerten er skabt som en sanselig lytteoplevelse og en pause fra hverdagens tempo. I en tid præget af konstant stimuli og højt tempo åbner Zapolski et rum, hvor musikken får lov at virke i sin reneste form – uden afbrydelser, uden klapsalver, blot som en strøm af lyd og tilstedeværelse.

Programmet fører publikum på en musikalsk rejse gennem tid og følelse: fra Johann Sebastian Bachs klare strukturer, over Frédéric Chopins poetiske klangverden og Claude Debussys impressionistiske farver, til nutidens meditative toner hos Philip Glass, Ludovico Einaudi og Hania Rani.

Med mere end 30 års erfaring som koncertpianist og en dyb forankring i meditation og indre arbejde har Zapolski skabt et unikt koncertformat, der finder ind til vores inderste og inviterer til dyb, indre fordybelse.

En oplevelse, der ikke blot skal høres – men mærkes.

Del denne nyhed med andre:

Tanja Zapolski
Tanja Zapolski, pianist

Pianisten Tanja Zapolski er kendt for sit intense nærvær, sin musikalske dybde og sin evne til at skabe rum, hvor publikum inviteres ind i musikken på en sanselig og fordybende måde.

Hun har gennem mange år bevæget publikum i både ind- og udland med sit stærke musikalske udtryk og sin virtuose spilleteknik.

Med ukrainske rødder og solistuddannelse fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium har Tanja Zapolski optrådt med førende orkestre og dirigenter i Danmark og internationalt.

Hun har modtaget mange priser og hædersbevisninger og medvirker desuden i prime time-programmet Piano på TV2 og Den klassiske musikquiz på DR.

Læs mere om Tanja zapolski og fordybelseskoncerterne her

Schubertiaden 2026 er støttet af:

Stort tak til følgende fonde for at mulligøre årets festival og Schubert Selskabets initiativer!

logo Roskilde Kommune
Schubert Selskabet er støttet af Koda Kultur
logo Augustinusfonden
logo

Koda Kultur og Nordjyllandsfonden giver særligt støtte til Schubert Next Generation initiativerne.

Stort tak til vores samarbejdspartnere:
Roskilde Kloster, Roskilde Gymnasium, KoncertKapellet, Kulturskolen Roskilde, Roskilde Bibliotek, Vinhylden

Zachary Hatcher

Intimkoncert med Trio Doré – sopran, horn og harpe i Riddersalen

Intimkoncert med Trio Doré - sopran, horn og harpe i Riddersalen

Intimkoncert med Trio Doré - sopran, horn og harpe i Riddersalen

Zachary Hatcher
Foto: Mia Elisabeth Nielsen

Tirsdag den 25. August 2026
19.30
Roskilde Kloster, Riddersalen

Køb billet

Program:

Jules Massenet (1842–1912)
Amour bénis (4.30) – hp., hrn., sop.
Les yeux clos (2.30) – hp., sop.
Élégie (3.20) – hp., hrn., sop.

Charles Gounod (1818–1893)
Juliettes arie “Je veux vivre” fra Roméo et Juliette (4.00) – hp., hrn., sop.

Marcel Tournier (1879–1951)
La lettre du jardinier (4.20) – hp., sop.

A. Kotronia (årstal ukendt)
Jeg er grønnere end græs (4.00) – hp., sop.

Robert Schumann (1810–1856)
Fra Myrthen, op. 25:
Widmung (2.15) – hp., hrn., sop.
Der Nußbaum (3.00) – hp., hrn., sop.
Die Lotosblume (1.45) – hp., hrn., sop.

Elias Parish Alvars (1808–1849)
Introduction, Cadenza and Rondo (7.00) – hp.

Camille Saint-Saëns (1835–1921)
Romance, op. 36 (4.00) – hp., hrn.

Judith Weir (f. 1954)
Don’t Let That Horse Eat That Violin (1.30) – hrn., sop.

Richard Strauss (1864–1949)
Morgen!, op. 27, nr. 4 (ca. 4.00) – hp., hrn., sop.

Georges Bizet (1838–1875)
Michaëlas arie “Je dis que rien ne m’épouvante” fra Carmen (5.20) – hp., hrn., sop.

Billetter:

Schubert Selskabets medlemmer:
Medlemsbillet: 125,-
Medlemsbillet ung: 50 ,-

For ikke-medlemmer:
Normalbillet: 245,-
Ung u. 25/studerende: 95,-

Køb billet Vil du gerne være medlem? Klik her!

Intimkoncert med Trio Doré i Riddersalen – en usædvanlig trio med et helt særligt klangunivers

Med Zachary Hatcher, harpe, Lasse Mauritzen, horn og Louise McClelland Jacobsen, sopran

Trio Doré samler tre instrumenter og tre kunstneriske stemmer, der hver især bærer en stærk solistisk identitet – og netop derfor opstår der noget helt særligt, når sopran, horn og harpe mødes i denne utraditionelle kammermusikbesætning: et klangunivers, der både er sart og storslået, intimt og orkestralt på én gang.

Koncerten finder sted i den smukke Riddersal på Roskilde Kloster – et historisk og særdeles stemningsfuldt rum, hvor musikken nærmest indgår i en direkte dialog med arkitekturen. Her er man helt tæt på musikken – det er en intimkoncert i ordets egentlige betydning: nærværende og uden filter mellem kunstner og publikum.

Programmet bevæger sig elegant gennem den franske og tyske romantiks landskaber med værker arrangeret særligt til denne besætning. Kernen i koncerten er en undersøgelse af romantikkens store temaer: kærlighed, længsel og naturens poetiske spejlinger af menneskets følelsesliv.

I Jules Massenets inderlige sange og Charles Gounods berømte arie fra Roméo et Juliette høres kærligheden i sin mest umiddelbare og lyriske form, mens Robert Schumanns Myrten-Lieder åbner for en mere indadvendt og poetisk romantik.

Samtidig rummer programmet en særlig nysgerrighed efter det sjældent hørte. Værker af komponister som Marcel Tournier og Elias Parish Alvars giver harpen en central rolle som både virtuos og fortællende stemme, mens Judith Weir tilfører en nutidig, legende og næsten teatralsk dimension til koncertens dramaturgi.

Trio Doré består af tre markante kunstnere med internationale karrierer: sopranen Louise McClelland Jacobsen, hornisten Lasse Mauritzen og harpisten Zachary Hatcher. Hver især er de solister på højeste niveau, men kan ved denne koncert opleves sammen i et fælles kunstnerisk rum, hvor det individuelle ikke forsvinder, men i stedet forstærker helheden.

Bemærk at Riddersalen er meget lille, så det er antallet af billetter også — så vent ikke for længe med at købe din billet.

Del denne nyhed med andre:

Louise McClelland Jacobsen
Louise McClelland Jacobsen, sopran

Louise McClelland Jacobsen var for nylig medlem af Young Artist Ensemble på Operaen i København, hvor hun har sunget roller som Pamina i Tryllefløjten og Aase i Drot og Marsk.

Hun har modtaget både Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Talentpris samt Léonie Sonnings Talentpris og blev i 2024 kåret som ’Årets Talent’ i DR P2.

Som freelancer har hun allerede debuteret på Semperoper og Bayerische Staatsoper og sunget med orkestre som DR Symfoniorkestret og Orquesta y Coro Nacionales de España.

Hun bliver desuden portrætteret i DR TVs serie Den Næste Diva, der følges af mange seere i Danmark og giver et unikt indblik i operaens verden og de udfordringer, unge sangere står overfor.

Zachary Hatcher
Foto: Mia Elisabeth Nielsen
Zachary Hatcher, harpe

Zachary Hatcher, oprindeligt fra USA og bosat i København, blev som blot 19-årig udnævnt til soloharpenist i DR Symfoniorkestret, en position han fortsat bestrider i dag. Han begyndte at spille harpe allerede som fireårig og modtog sin tidlige uddannelse i USA, inden han som 14-årig blev optaget på Juilliards Pre-College Division i New York.

Senere fortsatte han sine studier i Paris ved Conservatoire National Supérieur de Musique et de Danse hos blandt andre Isabelle Moretti, som den første amerikaner optaget i hendes harpeklasse.

Han har vundet den prestigefyldte Prix d’honneur ved den internationale Léopold Bellan Musikkonkurrence i Paris og har desuden været tilknyttet Verbier Festival Orchestra som soloharpenist.

I dag har Zachary Hatcher en imponerende karriere som solist, kammermusiker og underviser ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Lasse Mauritzen
Foto: Per Morten Abrahamsen
Lasse Mauritzen, horn

Lasse Mauritzen blev i 2006 udnævnt til solohornist i DR Symfoniorkestret, hvor han siden har markeret sig som en fremtrædende solist og orkestermusiker. Han har optrådt som solist med orkestret ved adskillige lejligheder, blandt andet i Richard Strauss’ Hornkoncert nr. 1 under ledelse af Fabio Luisi.

Allerede som teenager fik han sin første professionelle stilling i DR UnderholdningsOrkestret, og som 21-årig blev han ansat som 2. solohornist i Det Kongelige Kapel, inden han tiltrådte sin nuværende stilling i DR Symfoniorkestret.

Ved siden af sit virke i Danmark er Lasse Mauritzen en efterspurgt gæstemusiker og har optrådt med blandt andet BBC Symphony Orchestra og Philharmonia Orchestra i London. Som solist og kammermusiker har han samarbejdet med internationale kunstnere og ensembler og er desuden medlem af en blæserkvintet med musikere fra DR Symfoniorkestret.

Lasse Mauritzen er også underviser ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. I 2018 modtog han Ridderkorset af Dannebrogordenen og blev i 2021 optaget i Kraks Blå Bog.

Schubertiaden 2026 er støttet af:

Stort tak til følgende fonde for at mulligøre årets festival og Schubert Selskabets initiativer!

logo Roskilde Kommune
Schubert Selskabet er støttet af Koda Kultur
logo Augustinusfonden
logo

Koda Kultur og Nordjyllandsfonden giver særligt støtte til Schubert Next Generation initiativerne.

Stort tak til vores samarbejdspartnere:
Roskilde Kloster, Roskilde Gymnasium, KoncertKapellet, Kulturskolen Roskilde, Roskilde Bibliotek, Vinhylden

Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig

Firhændige klaverværker med Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig

Firhændige klaverværker med Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig

Firhændige klaverværker med Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig

Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig
Foto: Julia Severinsen

Søndag den 23. august 2026
15.00
Koncertkapellet

Køb billet

Program:

Johannes Brahms (1833–1897)
16 valser, op. 39

Franz Schubert (1797–1828)
Fantasi i f-mol, D. 940 (op. 103)

Pause

Carl Nielsen (1865–1931)
Symfoni nr. 3, op. 27 “Sinfonia espansiva”
I. Allegro espansivo
II. Andante pastorale
III. Poco allegretto
IV. Finale: Allegro

Billetter:

Schubert Selskabets medlemmer:
Medlemsbillet: 125,-
Medlemsbillet ung: 50 ,-

For ikke-medlemmer:
Normalbillet: 245,-
Ung u. 25/studerende: 95,-

Køb billet Vil du gerne være medlem? Klik her!

Schubert, Brahms og et helt særligt fund fra Carl Nielsen vækkes til live på firhændigt klaver!

Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig mestrer i særlig grad kunsten at spille firhændigt klaver med en levende naturlighed og præcision. I 2024 udgav de Carl Nielsens samlede værker og arrangementer for firhændigt klaver på OUR Recordings – et album, der har høstet stor international ros og flotte anmeldelser.

Koncerten byder på både Schubert og Brahms, men Sinfonia espansiva af Carl Nielsen har de to pianister et helt særligt forhold til:

Hvem har ikke drømt om at finde et ukendt værk af en stor komponist?

For Rikke Sandberg begyndte det som en nysgerrig søgen: fandtes der mon et firhændigt klaverstykke af Carl Nielsen? Det burde der ikke. Men pludselig dukkede noget uventet op: komponistens egen firhændige klaverudgave af Symfoni nr. 3, op. 27, Sinfonia espansiva.

Fundet førte videre til Det Kongelige Bibliotek, hvor manuskriptet lå gemt. Det viste sig, at Nielsen selv havde brugt denne version, når han præsenterede symfonien – ofte ved klaveret sammen med sin ven, pianisten Henrik Knudsen.

Pludselig var symfonien ikke kun et stort orkesterværk, men noget mere intimt. Ved klaveret trådte nye detaljer frem. Stemmer, som normalt drukner i orkestrets fylde, blev tydelige. Musikken fik et helt nyt liv.

De to pianister har sat deres eget præg på den firhændige komposition. De har været dybt nede i værket,  justeret, tilføjet og tilpasset – altid med respekt for Nielsens egen musik.

Resultatet er ikke blot en gengivelse, men en selvstændig version af Sinfonia espansiva for firhændigt klaver.

Og måske er det netop i denne form, at man mærker værkets essens tydeligst: det ekspansive. En musik, der vokser, ånder og bevæger sig fremad – frigjort fra orkestret, og udfoldet gennem fire hænder på ét klaver.

Del denne nyhed med andre:

Rikke Sandberg
Foto: Julia Severinsen
Rikke Sandberg, pianist

Rikke Sandberg har siden sin debut fra Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums solistklasse i 2002 været en markant skikkelse i dansk musikliv og er kendt som en særdeles udtryksfuld pianist med et bredt repertoire fra barok til nutidig musik.

Hun har optrådt som solist med de fleste danske orkestre samt internationale ensembler og har samarbejdet med en række fremtrædende dirigenter og musikere. Hun har desuden udgivet en lang række anmelderroste indspilninger med både soloværker og klaverkoncerter af bl.a. Brahms, Rachmaninoff, Liszt og Herman D. Koppel. I 2024 udgiver hun Carl Nielsens samlede værker for firhændigt klaver med Kristoffer Hyldig.

Rikke Sandberg har optrådt bredt i Europa, Asien og USA og er initiativtager og kunstnerisk leder af Nordisk Kammermusikfestival. Hun er modtager af en række priser, heriblandt Musikanmelderringens Kunstnerpris, Jakob Gades store legat og Sonnings Talentpris, og blev tidligt optaget i Kraks Blå Bog.

Ved siden af sin koncertvirksomhed er hun en efterspurgt orkesterpianist og underviser ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun også engagerer sig i talentudvikling og internationale konkurrencer.

Kristoffer Hyldig
Foto: Julia Severinsen
Kristoffer Hyldig, pianist

Kristoffer Hyldig er en yderst aktiv pianist i dansk musikliv. Han spiller jævnligt i musikforeninger og på festivaler, både som solist, kammermusiker og akkompagnatør, og de koncerter, han kuraterer og medvirker i, bliver jævnligt transmitteret af DR P2.

Derudover har han givet koncerter i det meste af Europa samt i Algeriet, Kina og USA, heriblandt i Carnegie Hall i New York.

Siden 2006 har han udgivet indspilninger med lieder, kammermusik og soloværker af bl.a. Debussy, Ravel, Messiaen, Bent Sørensen og Hindemith og er blevet nomineret til P2-prisen for bedste udgivelse. For nylig har han udgivet Messiaens omfattende klaverværk Tyve blikke på Jesusbarnet på OUR Recordings – en indspilning, der er blevet rost af anmeldere verden over.

Han har været solist med Sønderjyllands Symfoniorkester, Det Kgl. Kapel, Copenhagen Phil og Aalborg Symfoniorkester. Til daglig indgår han i en række kammermusikalske sammenhænge, bl.a. i Messiaen Quartet Copenhagen og senest i Carl Nielsen Klaverduo med Rikke Sandberg.

Hyldig modtog i 2009 juryens specialpris ved EU Piano Competition. Derudover har han fået tildelt flere priser, heriblandt Jakob Gades store legat, Léonie Sonnings Musikfonds stipendium og Musikanmelderringens Kunstnerpris.

Schubertiaden 2026 er støttet af:

Stort tak til følgende fonde for at mulligøre årets festival og Schubert Selskabets initiativer!

logo Roskilde Kommune
Schubert Selskabet er støttet af Koda Kultur
logo Augustinusfonden
logo

Koda Kultur og Nordjyllandsfonden giver særligt støtte til Schubert Next Generation initiativerne.

Stort tak til vores samarbejdspartnere:
Roskilde Kloster, Roskilde Gymnasium, KoncertKapellet, Kulturskolen Roskilde, Roskilde Bibliotek, Vinhylden

Jens Søndergaard

Åbningskoncert: Liedernes rejser – fra Winterreise til Songs of Travel og Schuberts Forellekvintet

Liedernes rejser – fra Winterreise til Songs of Travel og Schuberts Forellekvintet

Liedernes rejser – fra Winterreise til Songs of Travel og Schuberts Forellekvintet

Jens Søndergaard
Søren Rastogi
Emil Gryesten
Henrik Dam Thomsen
Stine Hasbirk
Johannes Søe Hansen
Ditlev Damkjær
Jens Søndergaard

Fredag den 21. august 2026
19.30
Koncertkapellet

Køb billet

Program:

Franz Schubert (1797–1828)
Winterreise, D. 911 (1827) – udvalg

1. Gute Nacht
7. Auf dem Flusse
11. Frühlingstraum
13. Die Post
20. Der Wegweiser
23. Die Nebensonnen

Ralph Vaughan Williams (1872–1958)
Songs of Travel (1901–1904)

1. The Vagabond
2. Let Beauty Awake
3. The Roadside Fire
4. Youth and Love
5. In Dreams
6. The Infinite Shining Heavens
7. Whither Must I Wander
8. Bright Is the Ring of Words
9. I Have Trod the Upward and the Downward Slope

Pause

Franz Schubert (1797–1828)
Forellekvintet (Forellenquintett), D. 667 (1819)

Billetter:

Schubert Selskabets medlemmer:
Medlemsbillet: 145,-
Medlemsbillet ung: 70 ,-

For ikke-medlemmer:
Normalbillet: 295,-
Ung u. 25/studerende: 140,-

Køb billet Vil du gerne være medlem? Klik her!

Åbningskoncerten på Schubertiaden præsenterer nogle af landets førende sangere og kammermusikere i et program, hvor den klassiske lied- og kammermusiktradition udfoldes i fuldt flor.

Med Jens Søndergaard, sanger, Søren Rastogi, pianist, Emil Gryesten, klaver, Johannes Søe Hansen, violin, Stine Hasbirk, bratsch , Henrik Dam Thomsen, cello og Ditlev Damkjær, kontrabas.

Aftenen kredser om menneskets vandring – både den ydre og den indre – og samler to af musikhistoriens mest rørende liedcyklusser i en og samme koncert.

Franz Schuberts Winterreise (D. 911, 1827) og Ralph Vaughan Williams’ Songs of Travel (1901–1904) er skrevet med næsten hundrede års mellemrum, men taler med beslægtede stemmer.

Begge værker følger en ensom vandrer, hvor naturen spejler sindets bevægelser, og hvor rejsen i lige så høj grad er en indre eksistentiel bevægelse som en fysisk færden gennem landskabet.

Schuberts vinter er isnende og ubønhørlig; Vaughan Williams’ verden er lysere, men båret af samme grundlæggende længsel efter mening og tilhørsforhold.

Efter pausen åbner Franz Schuberts Forellekvintet (A-dur, D. 667, 1819) en helt anden verden – uden at slippe temaet om bevægelse.

Her er det ikke den ensomme vandrer, men et kammermusikalsk fællesskab, hvor lys, spil og variationer over lieden Die Forelle danner et værk fuld af humor, elegance og livsenergi.

Kvintetten står som et musikalsk modbillede til aftenens første halvdel: fra vinterens ensomhed til musikkens sociale og legende fællesskab.

Vi byder på et glas for at fejre åbningen af årets Schubertiade!

Koncerten transmitteres direkte på DR P2.

Del denne nyhed med andre:

Jens Søndergaard
Jens Søndergaard, sanger

Jens Søndergaard er uddannet fra Det Kongelige Operaakademi i København i 2003 og debuterede fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2005.

I den seneste sæson har han sunget Jago (Otello) på GöteborgsOperan samt Posa (Don Carlos) og Kothner (Mestersangerne i Nürnberg) på Den Kongelige Opera. Derudover har han sunget Gunther (Ragnarok) på Den Ny Opera i Esbjerg.

I indeværende sæson på Det Kongelige Teater synger han bl.a. Alfio/Tonio, Faninal og Markis de la Force.

Han var medlem af solistensemblet ved DNT Weimar 2004–07, arbejdede som freelancesanger 2007–17, var igen fast tilknyttet Den Kongelige Opera 2017–19 og har siden 2020 været medlem af solistensemblet på Det Kongelige Teater.

Som koncertsanger optræder han med førende danske orkestre og et bredt liedrepertoire. Han har modtaget flere priser, herunder Dannebrogsordenen og Aksel Schiøtz-prisen.

Søren Rastogi
Foto: Klavs Kehlet Hansen
Søren Rastogi, pianist

Søren Rastogi er en af Danmarks mest alsidige koncertpianister og har som solist optrådt med langt de fleste danske symfoniorkestre. I 2023 udgav han en CD på Dacapo med førsteindspilningen af Paul von Klenaus klaverkoncert, indspillet med Singapore Symphony Orchestra under ledelse af Hans Graf.

Ved siden af sin solistiske karriere er han en efterspurgt kammermusiker og optræder hyppigt som sonatepartner for instrumentalister samt på kammermusikfestivaler. Sammen med sin hustru, cellisten Janne Fredens, er han kunstnerisk leder af Odsherreds Kammermusikfestival.

Rastogi samarbejder desuden med førende skandinaviske sangere, bl.a. Johannes Weisser, med hvem han har udgivet CD’en Visiting Grieg. Han har modtaget en række priser og legater og er rost af pressen for sin musikalske indsigt og sceniske nærvær.

Emil Gryesten
Foto: Julia Severinsen
Emil Gryesten, pianist

Pianisten Emil Gryesten debuterede som 16-årig som solist med Aarhus Symfoniorkester og har siden haft en omfattende koncertkarriere som både solist og kammermusiker.

Han har optrådt ved en række internationale festivaler og koncertserier i Europa, USA og Fjernøsten, herunder sin debut i Carnegie Hall (Weill Recital Hall) i New York i 2018.

Han har medvirket i produktioner for DR P2 og YLE og indspillet cd’er for bl.a. Danacord, Dacapo og Classico. Gryesten har modtaget flere priser ved danske og internationale konkurrencer, herunder førstepriser ved Steinway-konkurrencen i Hamburg, Nordisk Pianistkonkurrence og Finlands nationale klaverkonkurrence samt guldmedalje ved Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence.

Han er adjunkt ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han underviser i klaver og kammermusik, og modtog i 2025 et ph.d.-stipendium fra Augustinus Fonden.

Han er uddannet i København og Helsinki med videre studier i bl.a. Italien.

Johannes Søe Hansen
Foto: Ida Wang
Johannes Søe Hansen, violin

Johannes Søe Hansen (f. 1965) er en fremtrædende dansk violinist og 1. koncertmester i DR SymfoniOrkestret siden 1993.

Han har optrådt som solist med alle de danske symfoniorkestre og flere nordiske orkestre samt Skt. Petersborg Filharmonikerne i Rusland. Som kammermusiker har han optrådt i lande som Sverige, Finland, Grønland, Tyskland, Irland, England, Italien, Frankrig, Bulgarien og USA.

Han er medlem af Arild Kvartetten og Stadler Kvintetten og har indspillet for EMI, CPO, Classico og Dacapo.

Stine Hasbirk
Foto: Ida Wang
Stine Hasbirk, bratsch

Stine Hasbirk Brandt (f. 1975) er bratschist i DR SymfoniOrkestret.

Hun er en efterspurgt solist og kammermusiker og har vundet flere priser, herunder juryens specialpris ved den internationale bratschkonkurrence Maurice Vieux i Paris i 2000.

Hun har også vundet P2’s kammermusikkonkurrence som medlem af Cailin Kvartetten. Hasbirk Brandt har optrådt ved festivaler i Danmark og udlandet og underviser i bratsch ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Henrik Dam Thomsen
Foto: Per Morten Abrahamsen
Henrik Dam Thomsen, cellist

Henrik Dam Thomsen er en fremtrædende nordisk cellist og har siden 2000 været ansat som solo-cellist i DR Symfoniorkestret, et orkester i international topklasse med eksklusiv kontrakt med Deutsche Grammophon.

Han er uddannet i København, London og Bloomington hos bl.a. Morten Zeuthen, Torleif Thedéen, William Pleeth og Janos Starker og er formet af både den skandinaviske cellotradition og den internationale elite. Ved sin debut fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1998 blev han rost for et usædvanligt højt solistisk og kunstnerisk niveau.

Som solist har han optrådt med førende orkestre i Europa og Asien, bl.a. ved en markant debut i Tokyo i 2006. Han har udgivet prisnominerede indspilninger for Chandos og senere for OUR Recordings, hvor hans indspilning af Bachs cellosuiter i 2024 modtog stor international anerkendelse, bl.a. “Årets klassiske album” i Politiken og “Editor’s Choice” i Gramophone.

Han har medvirket på over 150 indspilninger, arbejdet med bl.a. Lars von Trier samt haft et langvarigt samarbejde med Benjamin og Anders Koppel.

Ditlev Damkjær
Foto Mats Bäcker
Ditlev Damkjær, kontrabas

Bio på vej

Schubertiaden 2026 er støttet af:

Stort tak til følgende fonde for at mulligøre årets festival og Schubert Selskabets initiativer!

logo Roskilde Kommune
Schubert Selskabet er støttet af Koda Kultur
logo Augustinusfonden
logo

Koda Kultur og Nordjyllandsfonden giver særligt støtte til Schubert Next Generation initiativerne.

Stort tak til vores samarbejdspartnere:
Roskilde Kloster, Roskilde Gymnasium, KoncertKapellet, Kulturskolen Roskilde, Roskilde Bibliotek, Vinhylden

Back To Top