Skip to content

Den Kongelige Livgardes Musikkorps

Den Kongelige Livgardes Musikkorps

Onsdag d. 12/8 2026
19.00
Roskilde Klosters gård

Facebook event

Program:

Dirigent: Bjørn Sagstad
Solist: Stanley Westh

J. Offenbach
Orpheus I Uderverdenen (overture)

Ukendt
En Yndig og Frydefuld Sommertid

H. P. Nielsen
Landsby Polka
Solist: Sanley Westh

J. Padilla
El Relicario

K&F. Jørgensen
Sensommervise

S. Rydberg
Italia Koncertmarch

M. Legrand
Le Parapluies De Cherbourg

M. Arnold
Padstov Lifeboat

H. Mancini
Pie in The Face Polka

E. Harder
Den Blå Anemone

K. V. Nielsen
Kong Frederik d. 9.

Billetter:

Gratis for alle!
Ingen pladsreservation.

Vil du gerne være medlem? Klik her!

Optakt til Schubertiaden med Den Kongelige Livgardes Musikkorps!

Tag et tæppe, en campingstol og en picnickurv under armen og kom forbi Roskilde Klosters gård til en festlig koncert med Den Kongelige Livgardes Musikkorps!

Som en stemningsfuld optakt til Schubertiaden 2026 inviterer Schubert Selskabet og Roskilde Kloster traditionen tro til sensommerkoncert i Roskilde Klosters smukke gård.

Her kan publikum opleve et af Danmarks mest traditionsrige og alsidige orkestre i helt uformelle og historiske rammer. Koncerten finder sted under åben himmel, hvor klosterets gård og grønne plæne danner en naturlig koncertsal.

Den Kongelige Livgardes Musikkorps

Den Kongelige Livgardes Musikkorps er ikke blot et militært orkester, men et moderne harmoniorkester med rødder tilbage til 1658 og en enestående plads i dansk musikliv.

Orkestret er kendt både fra de traditionsrige vagtparader ved Amalienborg og som kongehusets faste musikalske ledsager, men også fra koncertscener over hele landet, hvor repertoiret spænder fra marchmusik og klassiske værker til opera, musical, jazz og populærmusik.

Koncerten på Roskilde Kloster

I Roskilde er det især mødet mellem musikken, sommeren og de historiske omgivelser, der gør aftenen til noget helt særligt. Publikum kan se frem til en koncert, hvor tradition og nærvær går hånd i hånd – og hvor Livgardens karakteristiske blanding af præcision, varme og spilleglæde folder sig ud i fuldt format.

Koncerten er en fast tradition, som siden 2010 har samlet hundredevis af gæster i klosterets gård, og markerer i dag en elsket begyndelse på Schubertiaden – Roskildes klassiske musikfestival.

I overensstemmelse med Livgardens motto “Pro rege et grege” – “For konge og folk” er koncerten gratis og åben for alle.

I tilfælde af vedvarende regn aflyses koncerten. Eventuel aflysning vil blive annonceret her på siden på koncertdagen.

Foto i banner: Mia Elisabeth Nielsen

Del denne nyhed med andre:

Schubertiaden 2026 er støttet af:

Stort tak til følgende fonde for at mulligøre årets festival og Schubert Selskabets initiativer!

logo Roskilde Kommune
Schubert Selskabet er støttet af Koda Kultur
logo Augustinusfonden
logo
logo
logo

Koda Kultur og Nordjyllandsfonden giver særligt støtte til Schubert Next Generation initiativerne.

Stort tak til vores samarbejdspartnere:
Roskilde Kloster, Roskilde Gymnasium, KoncertKapellet, Kulturskolen Roskilde, Roskilde Bibliotek, Vinhylden

Back To Top