Marianna Shirinyan & Andreas Brantelid
Marianna Shirinyan & Andreas Brantelid
Program:
Ludwig van Beethoven (1770–1827)
7 variationer over “Bei Männern, welche Liebe fühlen”
for cello og klaver i Es-dur, WoO 46
Ludwig van Beethoven
Sonate nr. 3 for cello og klaver i A-dur, op. 69
Pause
Claude Debussy (1862–1918)
Sonate for cello og klaver i d-mol, L. 135
Dmitrij Sjostakovitj (1906–1975)
Sonate for cello og klaver i d-mol, op. 40
Billetter:
Schubert Selskabets medlemmer:
Medlemsbillet: 125,-
Medlemsbillet ung: 50 ,-
For ikke-medlemmer:
Normalbillet: 245,-
Ung u. 25/studerende: 95,-
Marianna Shirinyan & Andreas Brantelid
Efter flere års ønsker fra Schubert Selskabets medlemmer og trofaste publikum kan vi endelig løfte sløret for et længe ventet musikalsk møde på Schubertiaden 2026: de to internationalt anerkendte stjernesolister, pianist Marianna Shirinyan og cellist Andreas Brantelid, gæster årets festival som duo!
Begge kunstnere hører til blandt Nordens mest eftertragtede klassiske musikere og er kendt for deres intense nærvær, store virtuositet og dybt personlige fortolkninger.
Vi glæder os til at opleve deres samspils unikke poesi og dramatiske kraft – denne koncert bliver uden tvivl et af festivalens store højdepunkter.
Beethoven, Debussy og Sjostakovitj
De fire værker på programmet udforsker duoformatet som en ligeværdig samtale mellem klaver og cello. Det gør netop dette program særligt oplagt for Marianna Shirinyan og Andreas Brantelid, der begge mestrer både det intense musikalske nærvær og kammermusikkens fine nuancer.
Hos Ludwig van Beethoven møder vi både det intime og det heroiske – fra de charmerende variationer over Mozarts opera-tema til den monumentale A-dur-sonate, hvor cello og klaver virkelig fik deres gennembrud som ligeværdige partnere.
Efter pausen åbner Claude Debussy for et mere drømmende og farverigt tonesprog, inden Dmitrij Sjostakovitj afslutter koncerten med en sonate fuld af kontraster, melankoli og dramatisk nerve.
Det lyriske, det virtuose og det dybt menneskelige: Denne koncert har det hele. Vi glæder os enormt til endelig at kunne præsentere denne stærke duo – det bliver en koncertoplevelse i absolut særklasse.
Del denne nyhed med andre:

Marianna Shirinyan er en af Europas mest efterspurgte og kreative pianister. Hun er kendt for sit virtuose og levende spil, både som solist og kammermusiker, og for sin store musikalitet, tekniske overskud og smukke klang.
Hun har modtaget flere betydningsfulde priser for sit bidrag til musiklivet, herunder P2-prisen, kritikernes pris og Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legats Hæderspris. Hun optræder jævnligt på internationale festivaler og med førende orkestre og dirigenter, hvor hun har markeret sig som en af sin generations toneangivende pianister.
Hendes indspilninger har fået stor anerkendelse, blandt andet for værker af Louis Glass og Rachmaninov.
Marianna Shirinyan underviser i klaver ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København og er desuden kunstnerisk kurator for flere kammermusikfestivaler i Europa, samt Artist in Residence hos Aarhus Symfoniorkester i sæsonen 2025–2026.

Andreas Brantelid (f. 1987 i København) er en af Skandinaviens mest efterspurgte cellister og anerkendt for sit levende og udtryksfulde spil. Han debuterede som solist som 14-årig med Det Kongelige Kapel og har siden opnået international anerkendelse for sin evne til at formidle musikken med både nærvær og karakter.
Han optræder jævnligt med førende orkestre og dirigenter verden over og har spillet på nogle af de mest prestigefyldte koncertsale og festivaler i Europa, USA og Asien. Som kammermusiker samarbejder han med en række fremtrædende kunstnere og er medkunstnerisk leder af Stavanger International Chamber Music Festival.
Hans indspilninger har fået stor ros, og repertoiret spænder bredt fra de klassiske cellokoncerter til nyere projekter. Han har modtaget flere internationale priser og hædersbevisninger, herunder Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legats Hæderspris. Han underviser desuden ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Schubertiaden 2026 er støttet af:
Stort tak til følgende fonde for at mulligøre årets festival og Schubert Selskabets initiativer!
Koda Kultur og Nordjyllandsfonden giver særligt støtte til Schubert Next Generation initiativerne.
Stort tak til vores samarbejdspartnere:
Roskilde Kloster, Roskilde Gymnasium, KoncertKapellet, Kulturskolen Roskilde, Roskilde Bibliotek, Vinhylden








