Børnemusikforestilling og skattejagt med Musikpatruljen
Børnemusikforestilling og skattejagt med Musikpatruljen

Lørdag den 29/8 2026
11.00
v/ Kreativt hus for børn
Pas på mig – jeg er ny i musikken! Børnemusikforestilling af Musikpatrujen for børn mellem 4 og 10 år.
Spænd selen, her kommer Musikpatruljen! Det musikalske alfabet, noderne, og de hemmelige musiktegn bliver formidlet i højt humør og med vidunderlig musik.
Hovedvejen er den klassiske musik med bl.a. uddrag af Edvard Griegs “Peer Gynt suite”, men der flettes ind på nye veje til folkemusikken med brasilianske choros og nordiske folkemelodier, og måske kommer man på “afveje”, ind i filmmusikkens verden?
Modsat matematikken er der ikke ét facit på, hvordan musikken kan opleves, føles eller forstås.
Skattejagt
Efter koncerten er der en lille musikalsk skattejagt.
Varrighed ca.15 min.
Vi ender ved biblioteket, hvor der kl. 13.00 er gratis koncert med unge talenter
Del denne nyhed med andre:

Musikpatruljen har i mere end 10 år skabt musikalske oplevelser for børn og familier.
Med klassisk musik som udgangspunkt forener trioen virtuositet, fortælling og humor i koncerter, der engagerer publikum fra første tone.
Som fast ensemble hos Levende Musik i Skolen siden 2017 har Musikpatruljen spillet for tusindvis af børn over hele Danmark med koncerten: Pas på mig – jeg er ny i musikken!
Trioen står bag de populære familiekoncerter Et Juleeventyr og Noas Ark samt den nyskabende KunstKoncert, udviklet i samarbejde med Willumsens Museum.
Musikpatruljen gør klassisk musik levende, nærværende og relevant gennem originale arrangementer, levende formidling og en smittende spilleglæde, der begejstrer både børn og voksne.
Schubertiaden 2026 er støttet af:
Stort tak til følgende fonde for at mulligøre årets festival og Schubert Selskabets initiativer!
Koda Kultur og Nordjyllandsfonden giver særligt støtte til Schubert Next Generation initiativerne.
Stort tak til vores samarbejdspartnere:
Roskilde Kloster, Roskilde Gymnasium, KoncertKapellet, Kulturskolen Roskilde, Roskilde Bibliotek, Vinhylden









