Af Cand. Mag. Birgit Dall Kierkegaard

Der har været afholdt Schubertiade i Roskilde siden 1997.

En af drivkræfterne bag Schubertiaden var Roma Engmann, der allerede siden 1989 havde arrangeret huskoncerter med deltagelse af både danske og udenlandske kunstnere.

Koncerterne foregik i hendes hjem, Vintergaard, der ligger i Darup syd for Roskilde.

Sideløbende hermed turnerede hun som sangsolist, men måtte opgive denne karriere til fordel for hendes senere arbejde med Schubert Selskabet.

Vintergaard-koncerterne var tænkt som kammerkoncerter med vægten lagt på Schuberts værker.

Kammerkoncert konceptet indebærer netop koncerter for et intimt publikum, og i to sammenlagte stuer var der plads til ca. 40 tilhørere pr. koncert.

Omgangsformen mellem musikerne og Roma Engmann var meget uformel, da alle boede på gården i den periode, koncerterne fandt sted, og alle deltes om faciliteterne – og også om opvasken.

Publikum strømmede til, og snart blev pladsen for trang.

Det satte nye tanker i gang, og Roma Engmann fostrede idé’en om et Schubert Selskab.

Tanken vandt genklang hos kulturforvaltningen, og det resulterede i, at selskabet blev stiftet i 1994 med det formål at udbrede kendskabet til Schubert og hans værker.

Siden da er intimiteten ved koncerterne mere eller mindre gledet i baggrunden, men stadig spilles de fleste koncerter på mindre spillesteder – f.eks. på Vikingeskibsmuseet og i Guldaldersalen på Hotel Prindsen. Roskilde Domkirke har også dannet rammen om enkelte koncerter i løbet af Schubertiaderne.

Den intime koncert og Navnet Schubertiade stammer tilbage fra Schuberts egen tid.

Han levede fra 1797 – 1828, og boede i Wien hele livet.

Det var en periode, hvor det var vigtigt at man besad en vis form for dannelse, hvis man skulle kunne begå sig i de højere kredse.

Dannelsen indebar blandt andet en viden om musik, og helst skulle man også selv kunne spille et instrument.

Derfor bestod underholdningen i forbindelse med selskaber ofte af fremførelse af musik, dans, sang og oplæsninger.

Her spillede klaveret sammen med lut, cither og harpe en væsentlig rolle, da de blev betragtet som egnede instrumenter for kvinder. Fløjte og violin kunne for eksempel ikke komme på tale, for så kunne man komme til at se de bare arme!

Kun som professionel musiker var det velset, at en mand spillede klaver.

Schubert selv havde blandt sin omgangskreds mange digtervenner og musikere, og de afholdt flere gange om ugen musik- og oplæsningsaftener.

Det var disse musikaftener, der kaldtes Schubertiader, og de foregik – ligesom koncerterne på Vintergaard – under helt private former.

Musikaftenerne var hovedsagelig koncentreret om Schuberts egen musik, men det sociale var også vigtigt, ligesom der blev diskuteret kulturelle emner både inden for musik, digtning, filosofi m.m.

Desuden gav sammenkomsterne Schubert mulighed for at afprøve sine værker for den tiltænkte instrumentbesætning. Det gælder specielt hans kammermusikværker, men hans lieder har også været opført i dette forum.

Nutidens Schubertiade i Roskilde har således megen lighed med datidens, men fordi publikumskredsen er blevet væsentlig større siden begyndelsen af 1800-tallet, da det kun var et begrænset antal beskåret at gå til koncerter, er intimiteten trængt i baggrunden.

Men det har den fordel, at interessen for Schuberts musik kan øges, og mange flere kan få glæde af den – og så har det kunstneriske niveau lige siden Vintergaard-tiden altid været meget høj.

Schubertiader på Schuberts egen tid

Schubertiaderne, som Schubert var en del af, var ofte meget løsslupne.

I en beskrivelse fra 1821 fortælles, hvordan en nær ven af Schubert inviterede ham og 14 andre bekendte til en sammenkomst.

Den aften blev der spillet og sunget en masse Schubertlieder med Schubert selv ved klaveret frem til klokken 22, hvorefter man gik over til at drikke punch. Det blev tilsyneladende til en del, for klokken blev 3 om natten inden de gik hjem.

Schubert følte sig ikke hjemme i det aristokratiske miljø, men han trivedes i det borgerlige med sine venner. Derfor holdt han af deres muntre aftener, som altid var præget af godt humør.

Om sommeren skete det, at de drog ud i naturen. En af Schuberts venner havde kontakt til slottet Atzenbrugg, 35 km vest for Wien, og her mødtes vennerne, ”schubertianerne”, jævnligt om sommeren fra 1820.

Man underholdt sig da med bal-, musik- og selskabslege, der var egnede til udendørs brug.