Skip to content

Musik i Museumsgården - optakt til Schubertiaden med Wivex Duoen

Musik i Museumsgården - optakt til Schubertiaden med Wivex Duoen

Lørdag d. 19/8
14.00-14.45
Roskilde Museums gård

Program:

Små klassiske perler af de elskede komponister Mozart og Haydn, filmmusik fra bl.a. Matador, Kai Normann Andersens sange, Fritz Kreisler showpieces m.m.

Varighed: ca. 45 min
Det er muligt at købe kaffe/the/vand og kage i museets Café Klai

Billetter:

GRATIS.
Der behøves ikke billetter til denne koncert.

Køb partoutbillet (kun for medlemmer) Vil du gerne være medlem? – Klik her!

Wivex Duoen spiller musik, som den blev spillet på cafeerne i Wien for 100 år siden, hvor borgerskabets fine damer sad med hatte og drak kaffe med Sachertorte.

Hatte forventer vi ikke at se så mange af, men kaffe og kage skal det ikke skorte på, når duoen spiller eftermiddagskoncert i Roskilde Museums hyggelige gård.

Repertoiret består af små klassiske perler af de elskede komponister Mozart og Haydn, filmmusik fra bl.a. Matador, Kai Normann Andersens sange, Fritz Kreisler showpieces og andre klassiske lækkerier for violin og klaver.

Wivex Duoen består af violinisten Christine Hagge Larsen og pianisten Peter Kromann-Andersen, der har spillet sammen siden 1998. Christine Hagge Larsen er til daglig 2. solobratschist i Aarhus Symfoniorkester og i sin tid uddannet fra konservatorierne i hhv. Aarhus, København og Berlin. Peter Kromann-Andersen er uddannet fra Musikinstituttet på Aarhus Universitet.

En hel sommersæson spillede de på Brøndums Hotel i Skagen til gæsternes store begejstring. Derudover har de optrådt steder som Musikhuset Aarhus, Lykkesholm Slot, Restaurant Fakkelgaarden, Skodsborg Kurhotel, Varna Palæ i Aarhus m.fl.

Arrangementet er optakt til Schubertiaden – Roskildes klassisk musikfestival, der åbner med en festlig koncert om aftenen lørdag d. 19.8 kl 19.30 på Museets Sukkerloft.

Del denne nyhed med andre:

Back To Top