Skip to content

Gratis koncert med Den Kongelige Livgardes Musikkorps

GRATIS KONCERT MED DEN KONGELIGE LIVGARDES MUSIKKORPS

Onsdag d. 23/8
19.00-21.00
Roskilde Klosters gård

Program:

Dirigent: Reid Gilje
Solister: Michael Carøe & Stanley Westh
Konferencier: Michael A. Thomsen

J. Halvorsen Bojarenes Indtogsmarsj
E. Groven Hjalar Ljod
E. Grieg Bryllup på Troldhaugen
O. Borg Den Norske Løve
M. Gould / arr. P. Lang American Salute
R. Gijle Opening night in Las Vegas
Cahn & Van Heusen /Arr. S. Hansen Come Fly with Me
A.Hamilton / arr. J. Kristensen Cry me a River
R. Gijle Black Orpheus, flug, solo
J. Kander / arr. S. Sønderriis New York, New York
P. Anka / arr. S. Hansen My Way

Billetter:

Gratis for alle!

Køb partoutbillet (kun for medlemmer) Vil du gerne være medlem? – Klik her!

Tag et tæppe eller campingstol under armen og kom forbi Roskilde Klosters gård til en bombastisk koncert med Den Kongelige Livgardes Musikkorps!

Traditionen tro spiller Den Kongelige Livgardes Musikkorps på Schubertiaden til en festlig sensommerkoncert i Roskilde Klosters gård.

I år har orkestret allieret sig med skuespiller og sanger Michael Carøe.

Med sin fantastiske jazzstemme, der mestrer de største hits, tryllebinder han publikum og anses ikke uden grund for at være Danmarks bedste crooner. 

Oplev ham i kendte numre som Come Fly with Me, Cry Me a River, New York, New York og  My Way.

Programmet byder desuden på musik af norske komponister som Halvorsen og Grieg.

Roskilde Klosters gård vil som altid danne en festlig ramme om denne udendørskoncert og Musikkorpset vil igen gøre sit til at levere en festlig og folkelig koncertoplevelse for alle helt i tråd med Livgardens motto, “Pro rege et grege” – “For konge og folk”.

Den Kongelige Livgardes Musikkorps blev dannet i 1658 og er således verdens ældste harmoniorkester.

Blandt korpsets faste opgaver som leverandør af musik til Det Danske Kongehus er bl.a. at spille til taffel på slottene, ved vagtskifte på majestætens residens og ved statsbesøg.

En mindst lige så vigtig opgave er at spille de berømte vagtparader igennem byerne, når Dronningen opholder sig på enten Amalienborg, eller ved slottene i Fredensborg, Gråsten eller Marselisborg.

Derudover har korpset helt regulær koncertvirksomhed med koncerter i hele landet med både klassisk og rytmisk repertoire.

Koncerten er arrangeret i et samarbejde mellem Roskilde Kloster og Schubertiaden.

OBS! I tilfælde af vedvarende regn aflyses koncerten. I så tilfælde annonceres dette på koncertdagen på Schubert Selskabets hjemmeside.

Del denne nyhed med andre:

Back To Top