Skip to content

Børneoperaen GULD!

Børneoperaen GULD!

Søndag d. 27/8
11.00-12.00
Roskilde Gymnasium

Program:

Musikforestillingen GULD!
(inspireret af Brødrene Grimms eventyr om Fiskeren og hans kone)

Medvirkende

Mezzo sopran:
Anna Caroline Olesen

Slagtøjsspiller:
Ying-Hsueh Chen

Billetter:

Schubert Selskabets medlemmer:
Medlembillet: 50,-
Partoutbillet: 500 ,-

For ikke-medlemmer:
Normalbillet voksen: 50,-
Børn u. 16: 25,-

Køb billet Køb partoutbillet (kun for medlemmer) Vil du gerne være medlem? – Klik her!

Musikforestillingen GULD!

Hovedpersonen Jacob og hans familie bor tæt på havet under et gammelt træ. En dag fanger Jacob en helt særlig fisk. Den kigger på ham med sine store øjne og bønfalder ham: “Smid mig tilbage i vandet, og jeg skal opfylde dine ønsker.” Jacob sætter fisken ud i vandet igen, og fisken gør, som den lovede. Men for hvert ønske, der går i opfyldelse, vil Jacob og hans familie bare have mere… og mere vil have mere. Indtil fisken pludselig ser helt svag og bleg ud. Og er det ikke også som om, havet bliver mere og mere oprørt?

Værket ‘Guld!’ er skabt af den hollandske komponist Leonard Evers og librettist Flora Verbrugge tilbage i 2012. De blev inspireret af Brødrene Grimms eventyr om Fiskeren og hans kone og satte tekst og musik i en nutidig kontekst.

Musikken er skabt for en slagtøjsspiller og en klassisk sanger. I forestillingen skal vi opleve hvordan slagtøj af alverdens slags og stemmer kan forvandle sig til både Jacob og hans familie, fisken, havet og verden omkring dem.

Musik: Leonard Evers
Libretto: Flora Verbrugge (oversat til dansk af Selma Mongelard)
Instruktion: Selma Mongelard
Scenografi: Johanna Aresvik
Producent: Trine Heide

Om Kind of Opera

Kind Of Opera er et projektbaseret operakompagni, som til daglig ledes af operainstruktør Selma Mongelard og producent Trine Heide. Kind Of Opera arbejder med udgangspunkt i operagenren med et ønske om at bearbejde materiale og virkemidler, så de stiller sig til rådighed for en ny generations verdens- og kunstsyn.

Kind Of Opera producerer ny opera og værker skrevet af internationale komponister, samt skaber performative koncerter – en hybrid mellem klassisk koncert og scenekunstneriske greb.

Del denne nyhed med andre:

Back To Top