Skip to content

Samarbejde med Jacob Gades Legat omkring talentudvikling

Schubert Selskabet har igennem mange år profileret unge talenter ved at præsentere dem på professionelle vilkår.

Workshop med Toke Møldrup og Carsten Dahl 2024

Schubert Selskabet har i en årrække løbende afholdt koncerter med musikerne fra Jacob Gades Legat Talentprogram.

I 2022 afholdte vi koncerter med talenterne i både maj og august og i februar 2023 opførte de en koncert i anledning af Schubert fødselsdag.

I 2023 afholde vi en workshop og fælleskoncert med stads-ensemblet Dreamers Circus. Her fik de unge talenter mulighed for at prøve kræfter med at optræde på lige vilkår med de professionelle musikere og for at udforske krydsfeltet mellem den klassiske musik og folkemusikken – hvilket var det gennemgående tema for Schubertiaden 2023.

I 2024 udfordrede vi talenterne yderligere med en improvisationsworkshop. Vi inviterede to af Danmarks førende musikere indenfor hver deres genre, jazzpianisten Carsten Dahl og den klassiske cellist Toke Møldrup, til at arbejde med talenterne omkring improvisation. Dette kulminerede i Schubertiadens afslutningskoncert ‘Momento’ hvor talenterne blev kastet ud i at optræde med en improviseret koncert.

Del denne nyhed med andre:

Back To Top