Skip to content

Musik-forestilling: CLARA - genkendt

Musikforestilling: CLARA - genkendt

Foto: Birgit Tengberg

Torsdag d. 25/8
19.30
Sankt Ibs Kirke

Køb billet

Medvirkende:

Katrin Weisser, skuespil
Søren Rastogi, klaver
Janne Fredens, cello 
Christine Enevold, violin 

Manuskript og instruktion: Mette Borg
Lys og lyd: Søren Kyed

Billetter:

Medlemmer af Schubert Selskabet får 50% rabat på denne koncert.

Medlem: 95,-
Normal: 190,-
Ung: 50,-

 

 

 

 

CLARA – genkendt:

Musikdramatisk forestilling, der tager livtag med Clara Schumanns mange roller – som kone, mor, muse, virtuos og komponist.

Clara Schumann var en af 1800-tallets exceptionelle énere. Hun var vidunderbarn, verdensberømt pianistinde, underviser og en bemærkelsesværdig komponist. Men i eftertiden blev hun først og fremmest husket for sit forhold til to af musikhistoriens største komponister – ægtemanden Robert Schumann og parrets husven den 14 år yngre Johannes Brahms.

Hun er så og sige indbegrebet af kvinden, der bliver defineret af mændene omkring hende, men i virkeligheden en personlighed, der gennemførte en beundringsværdig frigørelsesproces som kunstner.

CLARA – genkendt er moderne, råt og poetisk teater, der lader Clara Schumann bevæge sig frit mellem 1800-tallet og vor tid, mens hun veloplagt og selvfølgeligt bryder naturalismens 4. væg.

Den store tyske – men dansktalende – skuespiller Katrin Weisser tolker Claras tanker, ønsker og begær. Dette kommenteres af de tre fremragende musikere: Søren Rastogi (klaver), Janne Fredens (cello) og Christine Enevold (violin). De er en del af Claras bevidsthed og underbevidsthed, mens de spiller uforglemmelige værker af Clara selv, Robert Schumann og Johannes Brahms.

Forestillingen CLARA – genkendt er skrevet og instrueret af scenograf, forfatter og instruktør Mette Borg.

“Cara Schumann er stadig inspirerende og aktuel i forhold til moderne kvindeliv 2022. Med denne forestilling ønsker vi at afdække nye lag af en helt enestående personlighed, der trods mor til 8 og hustru, insisterede på sin ret til at være selverhvervende kunstner” – Mette Borg.

Forestillingen havde premiere på Herning Operafestival i 2021.

Program:

1. Clara Schumann: ”Le Sabbat”, op. 5 nr. 1. Arrangement for klavertrio
2. Clara Schumann: Scherzo. Tempo di Menuetto. 3. sats fra klavertrio i g-mol, op. 17
3. Robert Schumann: Rasch. 3. sats fra klavertrio i g-mol, op. 110
4. Johannes Brahms: Allegro non troppo ma energico. Uddrag af 1. sats fra klaversonate op. 2
5. Johannes Brahms: Allegro con brio. Uddrag af 1. sats fra klavertrio nr. 1 i H-dur, op. 8 (rev.)
6. Clara Schumann: Andante molto. Romance nr. 1 for violin og klaver, op. 22 nr. 1
7. Robert Schumann: Kräftig mit Humor. Uddrag af 4. sats fra klavertrio i g-mol, op. 110
8. Robert Schumann: ”Traümerei”. Arrangement for cello og klaver
9. Johannes Brahms: Intermezzo op. 119 nr. 1 for klaver
10. Clara Schumann: Allegro moderato. Uddrag af 1. sats fra klavertrio i g-mol, op. 17

Back To Top