Skip to content

Schuberts sidste klaversonate: Release koncert med Gustav Piekut

Schuberts sidste klaversonate: Release koncert med Gustav Piekut

Schuberts sidste klaversonate: Release koncert med Gustav Piekut

Fredag den 27/3 2026
19.00
Koncert Kapellet

Køb billet

Program:

18:30 Dørene åbner
19:00 – 20:15 Koncert (uden pause)
20:15 – 21:00 Reception

Franz Schubert:
Klaversonate nr. 21 i B-dur, D. 960 (1828)
I. Molto moderato
II. Andante sostenuto
III. Scherzo: Allegro vivace con delicatezza — Trio
IV. Rondo: Allegro, ma non troppo — Presto

Venue:
Koncert Kapellet
Sankt Hans Gade 51
4000 Roskilde

Billetter:

Schubert Selskabets medlemmer:
Gratis – Hent din medlemsbillet på Billetto.

For ikke-medlemmer:
Normalbillet: 150,-
UNG-billet: 50,-

Køb/hent billetter Vil du gerne være medlem? Klik her!

Årets første Schubert Salon er selskabets første releasekoncert!

Gustav Piekut har indspillet Franz Schuberts sidste klaversonate, nr. 21 i B-dur, og det fejres med koncert og reception i Koncert Kapellet på udgivelsesdagen, den 27. marts 2026.

Gustav Piekut “rammer plet mellem teknisk præcision og henkastet brillans” (BBC Music Magazine) og beskrives som “en sand musikalsk poet, en ægte lydkunstner” (Pizzicato Magazine).

I efteråret udkom han med Janaček: On an Overgrown Path, og nu er han allerede aktuel igen, nu med Schuberts sidste sonate, der udkommer som digitalt album.

Vi skal lytte til Schuberts klaversonate nr. 21 i B-dur, D. 960 (1828), som består af fire længere satser, der er melodiøse og dynamiske. Gustav Piekut fortæller om værket om indspilningen undervejs.

Schubert komponerede værket fra sengen på sit dødsleje i 1828 som 31-årig. Senere beskrev komponist Robert Schumann Schuberts musik som noget, der kunne nå: “Himmelske længder.”

Under de smukke melodier gemmer der sig det uforklarlige — fraser bliver strakt til bristepunktet, musikken afbrydes af pauser og pludselige modulationer
– Gustav Piekut

Årets første Schubert Salon

Schubert Selskabet afholder hen over året Schubert Saloner, hvor der er gratis adgang for medlemmer. (husk, at du stadig skal ind på Billetto og reservere din plads).

Medlemskabet koster 295,- og varer et år.
Alle kan dog deltage ved at købe en almindelig billet.
Bliv medlem af Schubert Selskabet her.

Efter koncerten er der reception. Der vil være mulighed for at købe albummet sammensat med Janaceks On an Overgrown Path i en cd-udgave til koncerten.

Koncerten er arrangeret i samarbejde med Naxos Danmark og Nordic Artist Management.

Foto i banner: Julia Severinsen

Del denne nyhed med andre:

Foto: Nils Krogh Hansen
Gustav Piekut, klaver

Den unge danske pianist Gustav Piekuts fortolkninger har skaffet ham stor anerkendelse og er blevet rost af musikkritikere for sin teknik, intelligens, ynde og styrke. Piekut optræder som solist med anerkendte orkestre og giver solorecitaler på prestigefyldte steder i Danmark og i udlandet.

Derudover er Piekut en ivrig kammermusiker og kunstnerisk leder af Festival & Friends.

Han vandt hurtigt alle nationale ungdomskonkurrencer i Danmark og ligeledes mange konkurrencer internationalt. I Tyskland blev han tildelt det prestigefyldte Studienstiftung-stipendium.

 Han har indspillet internationalt anerkendte albums, herunder “Towards the Flame,” der blev udgivet på Naxos Records og blev nomineret til International Classical Music Awards 2022. Albummet præsenterer en hidtil uhørt kombination af virtuos klavermusik af komponisterne Rued Langgaard og Alexander Scriabin.

Piekuts fortolkning af Rachmaninovs krævende 3. Klaverkoncert med Copenhagen Phil i Tivolis Koncertsal “fremkaldte de vildeste, ukontrollerbare følelser i et væld af ekspressive skift” og “skabte et brøl fra publikum, sjældent hørt” (Politiken). 

Back To Top