Denne eftermiddagskoncert tager publikum med på en rejse gennem tre komponisters musikalske universer – fra den danske senromantik over wienerklassikkens elegance til den unge Franz Schuberts levende symfonik.

Carl Nielsen: Ved en ung Kunstners Båre

Carl Nielsens korte, men dybt bevægende orkesterværk ‘Ved en ung Kunstners Båre’ (1910) blev komponeret som en musikalsk mindetale til den unge maler Oluf Hartmann, søn af komponisten Emil Hartmann.

Kompositionen fremstår som en værdig og eftertænksom musikalsk refleksion over et ungt livs afslutning. Værket er gennemsyret af sorg og skønhed – med en stille, næsten liturgisk stemning, der mimer et indre ritual til ære for det tabte liv.

Carl Nielsen skrev selv, at han ønskede at udtrykke “en stille og stolt Sorg”, og netop denne værdighed og varme gør værket til et af de mest rørende i hans tidlige produktion.

W. A. Mozart: Klarinetkoncert i A-dur, KV 622

Mozarts klarinetkoncert i A-dur blev komponeret i 1791, få måneder før hans død, og hører til blandt hans mest lyriske og fuldendte værker.

Værket, der blev komponeret til klarinettisten Anton Stadler, forener virtuositet og lyrik i en helstøbt form, hvor især den langsomme midtersats rummer en særlig skønhed.

Musikken udtrykker en sjælden balance mellem klarhed og inderlighed, og rummer en varme og menneskelighed, der rækker langt ud over det virtuose. Værket er et lysende eksempel på Mozarts evne til at forene enkelhed og dybde i en tidløs musikalsk helhed.

Koncertens solist, Jonas Lyskjær Frølund, er en af Danmarks mest markante unge klarinettister. Han er blevet rost for sin virtuositet, kunstneriske integritet og evne til at bringe klarinetten nye steder hen – som det fremgik af Politikens anmeldelse af hans debutalbum “Solo Alone And More”.

Med Frølund som fortolker kan publikum forvente en opførelse, hvor Mozarts musik både får nerve, elegance og fornyet liv – leveret med teknisk overskud og en særlig sans for klarinettens poetiske potentiale.

Franz Schubert: Symfoni nr. 5 i B-dur, D. 485

Schuberts femte symfoni, komponeret i 1816, er et af hans mest elegante og transparente orkesterværker. Skrevet da komponisten blot var 19 år, bærer symfonien præg af ungdommelig lethed og en særlig klarhed i udtrykket.

Schubert skrev selv, at han i dette værk havde “skilt sig af med flere instrumenter end nogensinde før”, og resultatet er en musik, der i sin struktur og tone minder om Mozart – en komponist, Schubert i denne periode følte dyb tilknytning til.

Symfonien fremstår uden dramatisk patos, men med en levende og kammermusikalsk karakter, hvor melodisk opfindsomhed og formmæssig elegance går hånd i hånd. Værket udtrykker en kunstner i begyndelsen af sin bane – nysgerrig, fri og ubesværet i sit tonesprog.

DUEN med musikere i alderen 17–27 år, tilføjer en særlig autenticitet til Schuberts ungdomsværk.

Deres engagement og musikalske nærvær giver nyt liv til Schuberts ungdomsværk – og skaber en særlig resonans mellem værkets friske ånd og de unge talenters egen musikalske opdagelsesrejse.

Foto i banner: Julia Severinsen

Del denne nyhed med andre: