© Schubertselskabet 2016
Franz Schubert Selskabet Danmark • Jernbanegade 23 B • 4000 Roskilde • Danmark • Tel.: 46352434 • mail: franz@schubertselskabet.dk 

Schubertiaden 2017

- helt klassisk

Se programmet - klik her En ny Schubertiade – med nye muligheder og også nye udfordringer. Igennem årene har de forskellige Schubertiader hver haft deres profil, deres særpræg, og sådan er det også i år. I år er undertitlen ’helt klassisk’ – og det kan ses på programmerne. Der er på komponistsiden tre gennemgående navne: Schubert, Beethoven – og Per Nørgaard, et stærkt hold. Beethoven og Schubert var jo samtidige – Beethoven døde i 1827 og Schubert i 1828, men de tilhørte også to forskellige generationer. I Schubertiadekoncerterne 15. august med Ensemble Mutatis og 23. august med DUEN Det danske Ungdomsensemble, sættes de direkte overfor hinanden, og det bliver et spændende ’møde’. For selvom Schubert var en stor beundrer af Beethoven som han dog så vidt vides aldrig mødte på trods af at de begge boede i Wien, så går han helt andre veje med sin musik. Og i virkeligheden kan man sige, at de levede i to vidt forskellige verdener. Og Per Nørgaard – som vi kan høre i koncerterne den 26.8 med Trio con Brio og 30. august med Den danske Strygekvartet – er ikke bare en ’stor dansker’ – han er også stor på verdensplan. Og da han i 2016 modtog Siemens musikpris blev han indskrevet i en kongerække af vesteuropæiske komponister. Han bliver i år 85 år, og mange af os har oplevet med tiden at blive indfanget af hans spændende lydunivers. Men vi skal også udendørs – og forhåbentlig nyde det danske sensommervejr – dels i Roskilde Kloster (med en traditionsfyldt koncert med Den Kongelige Livgardes Musikkorps), dels i Roskilde museums gård med en sprælsk sangergruppe der synger – og spiller – kendte operatoner. Og så har vi som altid fokus på talenter – i år på årets talent klarinettisten Jonas Frølund, som vi allerede har præsenteret flere gange i Roskilde - her er han den gennemgående figur i en trio med et program der spænder fra Schuberts Der Hirt auf dem Felsen – med sopranen Nina Bols Lundgren – til duoer med pianisten charlotte Thanning i musik af Debussy og Weber. Så det bliver fjorten travle dage for musikentusiaster i Roskilde – men vi plejer at ’klare den’ sammen. Og vi glæder os.
Ny DVD med Schubert og Herbert Blomstedt i Roskilde Domkirke oktober 2007. Køb den på nettet - klik her
Vi bidrog med det musikalske som stod godt sammen med en flok unge poetry slammere.
Spil dansk 2016 - og Poetry slamming I oktober blev der afholdt Spil Dansk Dag over hele Danmark - og også i Roskilde. Schubertselskabet samarbejdede  med KulturCosmos i Viby - se hvordan det forløb.
Klik for at se programmet for operakoncerten
Jonas Frølund
                                 © Schubertselskabet 2014
Franz Schubert Selskabet Danmark • Jernbanegade 23 B • 4000 Roskilde • Danmark • Tel.: 46352434 • mail: franz@schubertselskabet.dk 

Koncerter 2017

Junior Schubertiaden lørdag den 29.april og søndag den 30. april 2017 I 2016 startede vi en ny tradition ved at etablere Junior Schubertiaden som en selvstændig mini festival. Det blev rigtig godt modtaget og vi fortsætter derfor på den måde. Det bliver med præsentation af en række talenter, noget for de helt små - og så samarbejder vi igen i år med sangerne fra Frederiksberg MGK - med spændende bud på operagenrerne i unge hænder. .
NB NB NB Generalforsamling 10. maj 2017 Sted: Roskilde Museum – ROMU - hovedindgangen kl. 17.30 – 19.00 I løbet af generalforsamlingen: Generalforsamling med beretning og regnskab Fælles spisning (vi forbereder et godt tilbud til en billig pris) lille koncert Dagsorden for generalforsamlingen: Se vedtægterne
Schubertiaden 2017 Festivalen finder sted de to stidste uger i august. Det faste spillested er Sankt Ibs Kirke.
Jonas Frølund